Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

93 mesterligt udvidet tnit iorste Udkast (Deser. physique des Iles Ca- naries 1836 p. £00—514); men Usikkerhed i den geegraphiste Syno- nymie og de derved foranledigede Navneforvexliriger have opvakt mange Tvivl, fem dog fcrstorstkdelcn ere leste ved de fniuffe Kort af Daily og Saunders; ved Molina, Bosqueju de la Republics de Costa Rica og ved det store meget fortjenstlige Vcerk af Squier (Nicaragua, i is People and Monuments, with Tables of the comparative Heights of the Mountains in Central America , 1852; s. Vol. 1. p. 418 og Vol. 11. p. 102). Det vigtige Vcerk, fom Dr. Ve- sted har lovet snart at give os under Titel af Skildring af Na- turforholdene i Nicaragua og Costa Rica, vil foruden de Ud- mærkede botaniske og zoologiske Undersogelser, der vare Hovedöiemedet for Foretagendet, ogsaa kaste Lps over Central-Amerikns geognostiste Beflnffenhed. Hr. Drsted har fra 1846 til 1848 gjennemstreifet det i mangfoldige Retninger og medbragt cn Samling af Steenarter til Kjobenhavn; og hans ven'stabelige Meddelelser siplder jeg interessante Berigtigelser af mit fragmentariske Arbeide. Efter de Mcuenalier, som ere mig bekjendte, og som jeg med megen Omhyggelighed har sammenlignet, hvortil jeg ogsna maa regne nogle meget værdifulde Bidrag fra den preussiske General-Consul i Central-Amerika, Hr. Hesse, fan jeg paa folgende Maade sammenstille Central-Amerikas Vulkaner, idet jeg gaaer fra Syd til Nord: Over Central-Hoiflctten ved Cartago (4360 F.) i Republiken Costa Rica (Br. 10° 9') hcrve sig tre Vulkaner Turrralva, Irasu og Reventado, af hvilke de to forste endnu ere brcrndende. Volcan de Turrialva * (Hvide omtrent 103G0 F.); efter Drsted er den kun siilt fra Jrasu ved en smal, dpb Kloft; Spidsen, hvoraf der opstiger Nogsoiler, er endnu ikke bestegen. Vulkanen Jrasu*, ogsna kaldet Vulkanen Cartago (10112g.), nordostlig for Vulkanen Neventado; den er Hovedsædet for den vulkan- fle Virksomhed i Costa-Rica, men dog i hoi Grad tilgcengelig og mod Spd saaledes afdeelt i Terrasser, at man ncesten alene tilhest fan naae den hole Spids, der fan sees bande fra Havet ved Antillerne og fra Sydhavet. Den hole Aste- og Rapilli-Kegle hcever sig henved IOlO Fod iveiret, om giv en af en Ringlnuur (et HccvningsKrater). Paa den fladere, nordostlige Deel af Toppen ligger det egentlige Krater, 7000 Fod i Omkreds, som aldrig har udsendt Lavastromme. Dens Slagge- Uobrud have ofte (1723, 1726, 1821, 1817) vttret ledsagede as Jordskælv, der have odelngt Byer; deres Virkninger have »æret folie fra Nicaragua eller Nivas til Panama lDrsted). Ved den sidste Bestigning af Jrasu af Dr. Carl Heffmann i Begyndelsen afMai 1855 ere Krateret paa Toppen og dets Udbruds-Aabninger noiagtigere blevne undersegte. Vulkanens Hvide angives efter en trigonometrisk