Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

96 Afstand af neglerod kunde brændende Ild ikke sees. Aandedrcettet var besvcerligt, og vnderjordist Bulder, der lignede Affyring af svcrrt Skpts, hortes ikke alene i Balize paa Halvoen Iucatan, men ogsaa paa Kysten af Jamaica og paa Hoifletten ved Bogota^ i meer end 8000 Fods Holde over Havets Overflade saavelsorn i en Afstand af nersten 140 geogr. Mile, (Juan Galindo i Sillimans American Journal Vol. XXVI1I. 1835 p. 33*2—336) Acosta, V iajes å ! o s Andes J849 p. 56, og Squier, Vol. II. p. 1'10—113; Tegningen p. 163 og 165.) Darwin (Journal of researches during the voyages of the Beagle 1845 chapt. 14, p. 291) gjor opmcrrksom paa et be- synderligt Sammentrcef af Begivenheder: efter lang Hvile udbrede paa samme Dag (tilsceldigt?) Consegllina i Central-Amerika, Aconcagna og Corcovado (spdl. Br. 3-2°3/4 og 43°i Chili. Vulkanen Conch a g u a eller Amalapa ved det nordlige Indlob til Fonseca-Dugten, ligeoverfor Vulkanen Conseguina, ved den stjenne Puerto de la Union, Havnen fer den ncerliggende Stad San Miguel. Fra Staten Costa Rica til Vulkanen Conchngua folger altsaa den tcrt sammentramgte Roekke af 20 Vulkaner Retningen S.A. — N.V.; men ved Conchagun, idet den trceder inb i Staten San Salvador, der paa den ringe Lcengde af 40 geogr. Mill tceller 5 for Dieblikket meer eller mindre virksomme Vulkaner, forandrer Rcelken sin Retning, ligesom Sydhavs-Kysten, og ganer D.S.D.—V.N.V., ja ncesten D.—V., idet tillige Landet henimod den ostlige, antilliske Kyst (henimod Forbjerget Gracias å Dios) i Honduras og los Mosquitos pludseligt hcrver sig paafaldcnde (jvnf. ovenfor S. 231). Forft ved de hoie Vulkaner i Gammel-Guatemala imod Nord, henimod Laguna Pe Atitlan, lndtrccder igjen, som allerede ovenfor blev bemerket (S. ^31), den tidligere, almin- delige Retning N. 45° V., indtil endelig i Chiapa og paa Landturlgen Tehuantepec endnu engang den abnorme Retning A.—V. viser sig, men i ikke-vulkanfle Bjergkæder. Vulkanerne i Staten San Salvador ere foruden Conchagua endnu folgende fire: Vulkanen San Miguel B oso tla n* (Br. 13° 35') ved Staden af famme Navn; det er ven shonnefte og regelmæssigste Trnchptkegle ncrst efter D-Vulkanen Ometepec i Nicaragua-Soen (Squier Vol. li. p. 196). De vulkanske Krcrfter ere meget virksomme i Bosotlan; den havde et stort Lava-Udbrud den 20 Juli 1844. Vulkanen San Vincente*, vestlig for Rio de Lempa, mellem Stcederne Sacatecoluca og Sacatelepe. Zfolge Juarros fandt der et stort Aste-Udbrud Sted 1613, og i Januar 1835 havde den et lang- varigt Udbrud, ledsaget af mange odelcrggende Jordstjcrlv. Vulkanen San Salvador (93r. 13°47'), i Nwrheden af Staden af famine Navn; det sidste Udbrud var 1656. Hele Omegnen er Udsat