Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

101 i Caqueta); Vulkanerne Pasto, el A zu fr a i*, Cnmbal*, Tu- querres*, Chiles, Jmbaburu, Cotocachi, Rucu-Pichincha, Antisanas.?), Cotopaxi*, Tunguragua*, Capac-Urcu eller Altar de los Collanes(?), Sangay*. 74 (S. 20) Gruppen i det sydlige Peru og Bolivia indbefatter fra Nord til Syd folgende 14 Vulkaner. Vulkanen Chacani (efter Curzon og Meyen ogsaa kaldet Char- ta ni) hsrer til Gruppen ved Arequipa og kan sees fra Staden; den ligger paa den hsire Bred af Rio Quilca og ifølge Pentland, den nsragtigste geologiffe Forster i denne Egn, i Br. 16° 1V, 8 Mill sydlig for Nevado de Chuquibamba, der anstaaes til over 18000 Fods Hside. Skrevne Beretninger, jeg er i Besiddelse af, give Vulkanen Chacani 18391 Fod. Ved den spdsstlige Deel af Toppen faae Curzon et stort Krater. Vulkanen Arequipa*, Br. 16°20', tre Mitt N.D. for Staden; angaaende dens Hside jvnf. Kosmos Bd. IV. S. 217 og Anm. S. 84 No. 45. Thaddceus Hänke, Botaniker ved Malaspinas ErpeditLon (1796), Samuel Curzon fra de Forenede Stater i Nordamerika (1811) og Dr. Weddell (1847) have besteget Toppen. Meyen faae i August 1831 store Rsgsoiler stige Lveiret; AareL iforvcien havde Vulkanen ud- kastet Slagger, men aldrig udgydt Lavaftromme (Mep en s Reise um die Erde Th. IL S. 33). Volcan de Om a to, Br. 16° 50', havde et heftigt Udbrud i Aaret 1667. Volcan de U villa s eller Uvinas, sydlig for Apo; dens sidste Udbrud vare i det 16be Aarhundrede. Volcan de Pi c hu-P ich u, fire Mill Dst for Staden Arequipa (Br. 16° 25'), ikke langt fra Passet ved Cangallo, 9076 Fod over Havets Overflade. Volcan Viejo, $r. 16° 55', har et uhyre Krater med Lavaftromme og megen Pimsteeu. De nysncevnte 6 Vulkaner danne Gruppen ved Arequipa. Volcan de Tacora eller Chipicani, efter PenLlands smukke Kort over Soen Titicaca, Br. 17° 45', Hside 18520 Fod. Volcan de Sahama*, 20970 Fods Hside, Br. 18o?'; en afstUMpet Kegle med en meget regelmcessig Form; jvnf. Kosmos Bd.lV. ®.2t7 Anm. S. 85 No. 47. Vulkanen Sahama er (ifølge Pentland) 870 fr. Fod hoiere end Chimborazo, men 6240 Fod lavere env Mount Everest i Himalaya, der nu ansees for den hoiefte Bjergspids i Asien. Efter den sidste officielle Beretning af Oberst Waugh den 1 Marts 1856 ere de fire hoiefte Bjerge i Himalaya - Kjeden: Mount Everest (Gauri- schanka) N.D. for Katmandu 27210 Par. Fod, Kuntschinjinga