Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Ill 89 (S. 254) Junghuhn. Bd. II. S. 309 og 314. De Jldstribcr, man saae ved Vulkanen G. Merapi, vare dannede ved twt sammrn- trcrngte Slaggestromme (trainées de fragmens), ved usammmen- hcengende Masser, der vev Udbruddet rulle ned ad den samme Side og med deres sorstjellige Vccgt stsde paa hinanden paa den stelle Skraa- ning. Ved G. Lamongans Udbrud den 26. Marts 1847 har en saa- dan bevcegelig Rcckke af Slagger deelt sig i to Arme, nogle hun- drede Fod nedenfor dens Udspring. „Jldstriben", hedder det udtrykkeligt (Bd. IL S. 767), „bestod ikke af virkelig smeltet Lava, men kun af tæt ovenpaa hinanden rullende Lavastykker." G. Lamongan og G. Semeru ere netop de to Vulkaner paa Den Java, som paa Grund af deres Virksomhed i lange Tidsrum ere fundne at have meeft Lighed med den neppe 2800 Fod hole Stromboli, estersom de, uagtet de i Hside ere faa paafaldende sorstjellige (Lamongan 5010 og Semeru 11480 F. hoi), begge have havt Slagge-Udbrud, den forste med Mel- lemrum af la til 20 Minuter sUdbrud i Zuli 1838 og Marts 1847), den anden med Mellemrum of l’/2 til 3 Timer (Udbrud i August 1836 og September 1844; Vd. IL S. 554 og 765—769). Paa Stromboli selv forekommer der, foruden mange Slagge-Udbrud, ogsaa smaa, men sjeldne Lava-Udstromningcr, som undertiden, nnar de standses af Hin- dringer, storkne paa Skraaningen af Keglen. Jeg lcegger megen Vcegt paa de sorstjellige Former, hvorunder de heelt eller halvt smeltede Stoffer, sammenhængende og ikke sammenhængende. udste- des eller udgydes, enten af den samme eller af sorstjellige Vulkaner. Paa Grund af den Fattigdom og Eensidighed i Anskuelser, hvortil de fire virksomme europæiske Vulkaner føre, er det i hsi Grad onffeligt, at der maa blive anffillet analoge Undersogelser i sorstjellige Egne og ester ledende Ideer. Det Sporgsmaal, jeg fremsatte 1802, og min Ven Boussingault 1831, cm Antisana i Cerdillerne i Quito hnr givet Lavastromme, og som jeg senere vil tomme til at berøre, vil maaske finde sin Besvarelse ved den flydende Lavas sceregne Egenstaber. En La va- st rom s væsentlige Charakteer er, at ten er et ecnsfornügt sammeu- hcrngende flydende Legeme, en baandformig Strom, fra hvis Overflade der, naar den askjoles og ftorknes, looner sig Skaller. Under disse flyder den nccften eensurtede ^ava endnu længe, og de flydes tildeels ivelret, enten stjcevt eller lodret, Paa Grund af den indre Bevccgelses Ujevnhed og Udvikling af hede Luftarter; eg naar flere saadanne Lava- stromme flyde sammen og danne en Lavaso, som paa Island., frem- kommer der efter Askjolingen en Klippemark. Spanierne, iscer i Mexico, kalde en saadan Egn, der er meget ubeqvem at gjennemstreise, en mai- pais. Saadanne Lavamarker, fem man oste træffer ved Foden af en Vulkan, minde om den frosne Overflade af en Ss med optaarnede korte JlskUrmper.