Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

112 100 (S. 254) Navnet G. Jdjen kan man efter Buschmann for- klare ved det javanske Ord hidjén. enkelt, alene, sårskilt, som er afle- det af Sudst. hidji eller widjj, Korn, Saakorn, der med sa udtrykker Talordet een. Om Oprindelsen til Ordet G. Tengger see min Broders indholdsrige Vcerk om Forbindelsen mellem Java og Indien (Kawi-Sprache Vd. 1. S. 188), hvor der gjores opmcrrk- fem paa den historiske Vigtighed af Ten g g er-Bjerg et, der beboes af en lille Folkestamme, som er fjendtlig sindet mod den nu alminde- lige Mohamedanisme paa Den og har beholdt sin gamle indisk-ja- vanfle Tro. Junghuhn, der meget hyppigt forklarer Bjergnavnene af Kawi-Sproget, siger (Th. IL S. 554) at tengger i Kawi betpder H o i; den samme Forklaring findes ogs.^a i Gerickes javanske Ordbog javaansch- nederduitsch Woidenbock, Amst. 1847). Slamat, Navnet paa den hoie Vulkan Tegal, er det bekjendte arabiske Ord selamat, der betpder Velfcerd, Held og Lykke. 1 (S. 254) Junghuhn Bd. II: Slamat S. 153 og 163, Jdjen S. 696, Tengger S. 773. 2 (S. 254) Bd. II. S. 760-762. 3 (S. 256) Atlas géographique et physique, der folger med Rel. hist. (1814), PI. 28 & 29. 4 (S. 256) Kosmos Bd. IV. S. 235—237. 5 (S. 257) Kosmos Bd. 1. S. 176 og Anm. S. 112 No. 20, Bd. IV. S. 156. a sS. 258) I Essai politique sur la Nou ve Ile* Espag ne har jeg i de to Udgaver 1811 og 1827 (i den sidste 1. II. p. 165—175), overensstemmende med dette Voerks Natur, kun givet et kort Udtog af nun Dagbog, uden at kunne give Hoidekorterie og den topograhiste Plan af Omegnen. Paa Grund af den Vigtighed, man har tillagt dette storartede Phwnomen fra Midten af det forrige Aarhundrede, har jeg troet her at maatte suldstcrndiggjore dette Udtog. Enkelthederne med Henspn til den npe Vulkan Jorullo flplder jeg et officielt Docu- ment, der er forfattet tre Uger efter den Dag, det forste Udbrud stere, og som forft i Aarct 1830 er fundet af en meget videnskabelig dannet mexicansk Geistlig, Don Juan Jose Pastor Morales; ligesom jeg ogsaa har faaet endeel mundtlige Meddelelser af min ledsager, BLscaieren Don Ramon Espelde, der havde kunnet erfare Adskilligt af endnu le- vende Dienvidner til det forste Udbrud. Morales har i Bistoppen af Michuacans Archiver sundet en Beretning, som Joaquin de Ansogorri, Proest i den indianske Landsby lu Guacana, den 19 October 1759 ind- sendte til sin Biflop. Oberbergrath Burkart har i sit lcererige Skrift (Aufenthalt und Reisen in Mexico, 1836) ligeledes givet et kort Udtog deraf Bd. 1. S. 230). Don Ramon Espelde boede paa den Tid, da jeg foretog min Reise, paa Sletten ved Jorullo og har den