Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

121 Chisinche (mellem 0° 20' N. og 0° 40' S.), og er forstorstedelen efter Loengden deelt ved Bjergryggene Jchimbio og Poingasi. Dstligt ligger Dalen ved Puembo og Chillo, vestligt Sletten vedJnaquito og Tuni- bamba. I de ostlige Cordiller folge fra Nord mod Syd Jmbaburo, Faldas de Guamam og Antisana^ Sinchulahua og den lodrette, med taarnagtige Spidser kronede, sorte Muur Ruminaui (SLeen-Die); i de vestlige Cordiller folge CoLocachi, CasiLagua, Pichincha, Atacazo, Corazon, paa hvis Skraaning der blomstrer den pragtfulde Alpeplante, den rode Ranunculus Gusmani. Det syntes mig her at vcere Stedet med faa Trcek at give en af egen Beskuelse hentet, morphologist Fremstil- ling af Reliefformen af denne for den vulkanske Geologie fact vigtige classisie Jordbund. 30 (S. 284) Scerdeles paafaldende er det, at den mcegtige Vul- kan Cotopaxi, der, rigtignok fordetmeste kun med lange Mellemrum, udfolder en uhyre Virksomhed og iscerdeleshed ved de Oversvommel- fer, den foraarsager, virker odelceggende paa Omegnen, mellem de periodisie Udbrud ikke viser synlige Dampe, hvad enten man betragter den fra Hoistetten Lactacunga eller fra Paramo de Pansache. Ved Sammenligning med flere andre Vulkan-CoLosser vil man tnbfce, at dette Phcenomen ikke vel fan forklares af dens Hoive af 18000 Fod og den til denne Horde svarende store Fortynding af Luft- og Dampla- gene. Desuden er der ingen anden Nev ado i Wqvatorial-Cordillerne, der faa oste viser sig flpfri og med saa stor Skjonhev, som Cotopaxis afstumpede Kegle, d. v. s. den Deel, der hcever sig over den evige Snees Gramdse. Denne Astekegles uafbrudte Negelmcessighed er me- get ftørre end Pic de Teneriffas, langs ad hvilken der ligesom en Muur løber en smal, fremstaaende Kant af Obsidian. Tidligere ftal kun den overste Deel af Tunguragua have udmcerket fig nceften lige saa meget ved sin Forms Negelmeesfighed, men det frygtelige Jord- sijcelv den 4 Febr. 1797, som kaldes Catastrophe n i Niobamba, skal have forandret den regelmässige Form af Tunguraguas Keglebjerg ligesom ved Optaarning af Ruiner, ved Spaltninger, Bjergflred og Nedgliden af losrevne Klippestykker, der vare bevorede med Skov. Paa Cotopari er, som allerede Bouguer har Lemcerket, Sneen paa enkelte Steder blandet med Pimsteens-Stvkker og danner da ncesten en fast Masse. En lille Ujevnhed i Sneedackket sees mod Nordvest, hvor- fra to kloftagtige Dale flraane ried. Sorte Klippemasser, der naae lige op til Toppen, seer man intetsteds i Afstand, omendfljondt der ved Udbruddet den 24Zuni og 9 December 1742 viste sig en Side- Aabning i den halve Hvide nf den med Snee bedækkede Aflekegle. „Der var fremkommet en ny Aabning", siger Bouguer, „henimod Midten af den Deel, som altid er bedækket med Snee, medens Flammen vedblev at flaae ud af den overste Deel af den afkortede Kegle." (Figure de