Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
2___________- »M 122 la Terre p. LXVI1I,; jvnf. ogsaa La Condamine, Journal du Voyage å rÉquateur P. 159.) Blot heelt oppe, i Ncerheden af Spidsen, kan man fee nogle vandrette, men afbrudte sorte Striber^ fom ere parallele med hinanden; og naar jeg har betragtet dem med en Kikkert i forfljellig Belysning, have de forekommet mig som frem- ragende Klippestykker. Hele denne overste Deel er steilere og danner nceften lige ved Keglens Afstumpning en muurngLig Ring af ulige Hoide, som dog ikke kan sees i stor Afstand med blotte Dine. Min Beskrivelse af denne, nceften lodrette, overste Omgivelse har allerede i meget l;øi Grad tildraget sig Lo Udmcerkede Geologers Opmærksomhed, nemlig Darwins (Volcanic islands 1844 p. 83) og Danas (Geology of the U. St. Ex pl or. Exped. 1849 p. 356). Vulkanerne paa Gala- pagos-Derne, Diana-Peak paa St. Helena, Teneriffa og Cotopaxi vise analoge Dannelser. Det hoieste Punkt, hvis Hoidevinkel jeg bestemte paa Cotopaxi ved trigonometrisk Maaling, laae i den sorte Convexitet. Maaflee er det den indre Vceg af den hoiere og fjernere Krater- rand; eller bliver den fremtrædende Steenmasses Mangel paa Snee foraarsaget saavel ved Stejlheden som ved KraLervarmen? Om Efter- aaret i AareL 1800 faae man en Nat hele den overste Deel af Aste- keglen glodende, Uden at der derpaa fulgte et Udbrud etter endogsaa blot en Udsiromning af synlige Dampe. Derimod havde Aflekeglen aldeles mistet sin Snee og havde et Ulykke spaaende Uoseende ved det heftige Udbrud af Cotopaxi den 4 Januar 1803 under mit Ophold ved Sydhavets Kyster, da Vulkanens Tordenlarm rystede Vinduesruderne i Havnen ved Guayaquil (i en Afstand af 37 geogr. Mile). Har man Uogensinde for bemærket en saadan Gjennemvarmningd Ogsaa i den nyeste Tid, som den fortræffelige, driftige, jordomvandrende Fru Ida Pfeiffer fortceller (Meine zweite Weltreise Bd. ill. S. 170), har Cotopari i Begyndelsen af April 1854 havt et heftigt Udbrud af tykke Rsgsoiler, „hvorigjennem Flammerne krydsede ligesom Lyn." Skulde dette Lpsphnnornen vcere en Felge af et vulkanst Uveir, frem- bragt ved Fordampningen? Udbruddene ere hyppige siden 1851. Jo regelmæssigere Formen af den sneebedcekkede, afstumpede Kegle selv er, desto mere paafaldende er det, at man ved den laveste Grcendse for den evige Snee, der hvor Kegleformen begynder, Sydvest for Top- pen, finder en grotefl-takket lille Steenmasse med tre til fire Spidser; Sneen bliver sandspnligviis paa Grund af dens Steilhed kun liggende paa den i Pletter. Et Blik paa min Afbildning (Atlas pit tores que du Voyage Pl. 10) giver den Lydeligste Forestilling om dens Forhold til Askekeglen; i Quebrada og Reventazon de Minas har jeg ncermet mig meest til denne sortegraae Steenmasse, der sandspnligviis er ba- saltist. Omendstjondt denne Hot med dette besynderlige Udseende, der kan sees langt bort, i hele Provindsen i Aarhundreder er blev en kaldt