Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

49 kun slutte os til af de mangfoldige Maader, hvorpaa Jord- kraften aabenbarer sig, sorsaavidt den frembyder Forhold i Tid og Rum, der lade sig maale. Disse Forhold have det Eieudommelige, at de vise en evig Foranderlighed i Phænomcnerne, og det i endnu langt helere Grad end de nederste Luftlags Varme, Dampmængde og electriste Spænding. En saadan uafladelig Afverling imellem Materiens med hin- anden beflægtede magnetiske og electriste Forhold er det ogsaa, hvorved Electromagnetismens Virkninger adskille sig fra dem, der betmges ved Materiens oprindelige Grundkraft, dens Moleculær- og Masse-Tiltrækning i uforandrede Af- stande. At udfinde Lovene for det Foranderlige er det nærmeste Maal for enhver Undersøgelse af en Naturkraft. Om det end ved Coulombs og Aragos Arbeiter er viist, at der kan frembringes electromagnetifle Virkninger i de meest forstjellig artede Stoffer, saa fremtræder dog atter, ved Fa- radays glimrende Opdagelse af Diamagnetismen, en Forskjellighed i Stofferne som upaavirket af al Masse- Tiltrækning, idet Legemerne indtage snart en nord-spdlig, snart en ost-vestlig Arestilling. Jldlust, indesluttet i et tyndt Glas- ror, stiller sig, naar det paavirkes af en Magnet, para mag- netisk, ligesom Jern, nord-sydlig; Qvcelstof, Brint og Kul- syre paavirkes ikke; Phosphor, Læder og Træ stille sig, dia- magnetisk, i Retningen fra Ost til Vest. I den græste og romerske Oldtid kjendte man Magnet- stenens Egenskab at tiltrække Jern, Tiltrækningen og Frastød- ningen, og at den tiltrækkende Virkning kunde forplante sig gjennein Jernkar, saavelsom gjennem Ringe,52 der vare forbundne med hinanden til en Kjede, saalænge en af Ringene var i Beroring med Magnetstenen; ligeledes vidste man, at hverken Træ eller andre Metaller end Jern tiltrækkes af den. A. v. Humboldt, Kosmos. IV. 4