Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

126 havet op til den ringe Dybde af 20 Kilometre, "fordi Storstedelen af Silicaterne allerede smelte ved 666° C." „Denne lave Angivelse be- rncerker Gustav Rose, „beroer paa en Vildfarelse. Varmegraden 1300°, fom Mitscherlich har angivet som Gramtens Smeltepunkt (Kosmos Bd. I. Anm. S. 18 No. 28), er vistnok det Mindste, man fan antage. Jeg har ofte ladet swtte Granit paa de varmeste Steder i en Ovn, hvor der brcrndtes Porcellain, nten stedse smeltede den kun ufuldstændigt. Det er da kun Glimmeren, der smelter sammen med FeldspaLhen til et Glas, der er fuldt af Blcerer; Qvartsen bliver uigjennemsigtig, men smelter ikke. Saaledes forholder det sig med alle Steenarter, der indeholde Qvarts; og man fan endogsaa anvende dette Middel for at opdage Qvarts i Steenarter, hvor dens Mcengde er faa ringe, at man ikke kan fee den med blotte £)me; f. Er. i Syeniten fra Plauen og L den Diorit, vi i Forening bragte hjem fra Alapajewsk i Ural 1829. Alle Steenarter, der ikke indeholde Qvarts eller overhovedet Mineralier, der ere faa rige paa Kiselsyre som Granit, f. Ex. Basalt, smelte lettere end Granit i Porcellain-Jld tit et fuldkomment Glas; men ikke over Spiritus-Lampen med dobbelt Lufttrcek, der dog vistnok er istand til at frembringe en Varme af 666°." Ved Bischofs moerkvcerdige For- sog med at stede en Basaltkugle synes selv Basalten ifelge nogle hypo- Lhetrffe Forudsætninger at Udkrceve en Varme, der var 165° R. hsiere end Kobberets Smeltepunkt (Wärmelehre des Innern unsers Erd- körpers S. 473). 41 (S. 290) Kosmos Bd. IV. S. 149. Med Hensyn til den sorfljellige Udstrækning af Jo rd i sen og den Dybde, hvor den begyn- der, uafhængigt af den geographiste Brede, jvnf. ogsaa de mcerkvcerdige Iagttagelser af Capt. Franklin, Erman, Kupffer og iscer af Midden- dorfs p. s. St. S. 42, 47 eg Anm. S. 16 No. 46. 42 (S. 290) Leibnitz i Protogæa § 4. 43 (S. 292) Om Vivarais og Belay s. de nyeste, meget noiag- iige Undersogelser af Girard i hans Geologische Wanderungen Bd. I. 1856 S. 161, 173 og 214. De gamle Vulkaner ved Olot ere fundne af den amerikanske Geolog Maclure 1808, bessgte af Lyell 1830, og smukt beskrevne og aftegnede af Harn i hans Manual of Geology 1855 p. 585—542. 44 (S. 293) Sir Nod. Murchison, Sil uria p. 20 5?—58 (Lyell, M annal p. 563). 45 (S. 293) Scoresby, Account of the arctic regions Vol. I. p. 155—169, tab. V & VI. 46 (S. 293) Leopold von Bu ch, Descr. des Iles Canaries p. 357—359 og Landgrebe, N atargeschichte der Vulkane 1855 Bd. I. S. 121—136; og med Hensyn til Voldene om Hcevnings-Kra- terne paa Åerne San Miguel, Fayal og Terceira (efter Kort af Capt.