Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

127 V idal) Kosmos Bd. IV. Anm. S. 74 No. 84. Udbruddene paa Fayal (1672) og S. Jorge (1580 og ISOS) synes at vcere afhængige af Hovedvulkanen Pico. 47 (S. 293) Kosmos Bd. IV. S. 216 (Anm. 27) og 225. 48 (S- *294) Resultaterne af Iagttagelserne paa Madera af Sir Charles Lyell og Hartung i Manual of Geology 1855 p. 515—525. 49 sS. 294) Darwin, Volcanic Islands 1844 p. 28 og Lieuttt. Lee, Cruise of the U. St. Brig Dolphin 1854 p. 80. 50 (S. 295) S. den fortræffelige Beskrivelse af Ascension i Dar- win, Volcanic Islands p. 40 & 41. 51 (S. 295) Darwin p. 84 og 92 om „bet store httle Rum eller Dal, sydligt for den centrale Krumning, over hvilken det halve Krater engang maa have strakt sig. Det er interessant at opspore de Forstyrrelser, ved hvilke Structure» af en vulkanfl Egn efterhaanden forandres og tilsidst udflettes." * (Jvnf. ogsaa Seale, Geognosy of the Island of St. Helena p. 28.) 52 (S. 296) St. Paul's Rocks. S. Darwin p. 31— 33 & 125. 53 (S. 296) DaUs sy sur Pexistence probable d’un volcan sous- marin dans I’Atlantique i Comptes rendas de l’Acad. des Sciences T. VI. 1838 p. 512; Darwin, Volcanic Islands p. 92; Lee, Cruise of the U. St. Brig Dolphin p. 2, 55 & 61. 54 (S. 297) Gumprecht, die vulkanische Thätigkeit auf dem Festlande von Afrika, tn Arabien und auf den Inseln des rothen Meeres 1849 S. 18. 55 (S. 298) Kosmos Bd. 1. Anm. S. 128 No. 70. Om samt- lige, hidtil bekjendte Phcenomener i Afrika s. Landgrebe, Natur- geschichte der Vulkane Bd. I. S. J95—219. 56 (S. 298) Demavends Hvide over Havets Overflade blev af Ainsworth angiven til 2298 Toiser; men efter Rettelsen af en Baro- meterhside, der sandsynligviis hidrorte fra en Skrivfeil, udgjor den, ifolge Oltmanns Tabeller, fulde 2914 Toiser (Asie centrale T. IH. p. 327). En Hside, der er endnu lidt ftørre, 31411, give de uden- tvivl meget sikkre Hoidevmkler af min Ven, den fe tf. russifle Capt. Semm, i Aaret 1839; men Afstanden er ikke bestemt trigonometrisk, men beroer paa den Forudsætning, at Vulkanen Demavend er i en Afstand af 66 Werster fra Teheran (1 LEqvatorial-Grad — 104,3 Werst). Det synes altsaa, som om Store Ararat har 2800Fod og ElbUruz i Caucasus maastee 1500 Fod mindre Hside end deil med evig Snee bedcekkede persiste Vulkan Demavend, der ligger saa ncer ved den sydlige Kpst af det caspifle Hav, men i en Afstand af 150 geographifle Mill fra den colchiste Kpst af det forte Hav. Om Vul- kanen Demavend s. Ritter, Erdkunde von Asien Bd. vr. Abth. l. S. 551—571; og om Forbindelsen mellem Navnet Albordj fra Zend-