Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
131
forekom Dhrr. Naturforskere at vcrre ncesten afgjsrende Beviser for
Tilstedeværelsen af underjordist Ild." Skal man antage, at det her
har været Jordbrand, Antoendelse af Bruunkul, hvoraf der saa hyp-
pigt forekommer Lag, bedcekkede af Basalt og Tuf, paa vulkanfle $)er
(Bourbon, Kerguelens-D og Island)? Navnet Surtarbrand paa
den sidstnævnte M hidrorer frade siandinaviste Mpther om Jld-Kjccmpen
Surtur, der foraarsager Verdens Brand. Men Jordbrandene selv
frembringe scedvanligviis ingen Flamme. — Da Navnene paa Derne
Amsterdam og St. Paul i ben npere Tid desvcerre oftere ere blevne
forverlede paa Kortene uagtet deres meget forstjellige Form, vil jeg
her, for at det, der er iagttaget paa den ene, ikke skal tilskrives den
anden, blot i Almindelighed bemcerke, at begge Derne ligge omtrent
paa samme Meridian, og at det er den sydlige, som oprindelige« (alle-
rede ved Slutningen af det I7de Aarhundrede) har faaet Navnet St.
Paul, og den nordlige Amsterdam. Opdageren Blaming angav
for den fsrste en Brede af 38° 40', og for den anden af 37° 48' Syd
for LEqvator. Disse Bestemmelser stemme mcerkvcerdigt overeens med
dem, som d'Entrecasteaur et Aarhundrede fenere har fundet paa sin
Expedition for at opsoge La Perouse (Voyage T. I. p. 43—45), nem-
lig for Amsterdam efter Beautemps-Beaupre 37° 47' 46" (Vgb. 75°
51z) og for St. Paul 38° 38'. En saa stor Overeensstemmelse maa
ansees for tilfceldig, da Jagttagelsesstederne viftnok ikke vare de samme.
Derimod har Capt. Blackwood paa sit Admiralitets-Kort fra 1812 for
St. Paul 38° 44' og Lgd. 75° 17'. Paa de Kort, der ledsage Origi-
nal-Udgaven af den Ubodelige Verdensomseiler Cooks Reiser, f. Er.
den sörste og anden Expedition (Voyage to the South Pole and
round the World, London 1777 p. I.), saavelsorn den treble og
sidste Reise (Voyage to the Pacific Ocean, published by the Ad-
miralty, London 1784, 2d 6cl. 1785), ja endog alle tre Reiser (A gene-
ral Chart, exhibiting the discoveries of Capt. Cook in this 3d and two
preceding voyages, by Lieu tn. Henry Roberts) er Den St. Paul meget
rigtigt angiven som den sydligste, men i Texten til d'Entrecasteau.r's
Reise (T. I. p. 44) bliver det anført som en Dadel (om med Nette,
er meer end tvivlsomt for mig efter megen Undersogelse af Udgaverne
paa Bibllothekerne i Paris, Berlin og Göttingen), „at Den Amster-
dam er fat sydligere end St. Paul paa Specialkortet over Cooks sidste
Expedition." Naar en saadan Ombytning af Navnene tvertimod Op-
dageren Willem de Vlamings oprindelige Bestemmelse hyppigt har fun-
det Sted i den forste Trediedeel af dette Aarhundrede, f. Er. paa de
celore fortjenstlige Verdenskort af Arrowsmith og Purdy (1833), saa
have Aarsagerne dertil snarere vceret folgende end Specialkortet til
Cooks tredie Reise: 1) Vilkaarlighed paa Cox og Mortimers Kort;
2) den Omstændighed, at der i Atlasset til Lord Macartneys Reise til
9*