Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

132 China meget rigtigt staaer Navnet St. Paul ved den smukt og rygende afbildede vulkanske D under 88° 42' Br., men med det flemme Tillceg „almindelig kaldet Amsterdam"- og at, hvad der er endnu vcerre, i selve Reisebeskrivelsen Staunton og Dr. Gillan uafladeligt kalde denne der endnu er ildsprudende", for Amsterdam, ja endogsaa p. 2:26 (efterat de p. 219 have angivet den rigtige Brede) tilfore, „at St. Paul ligger Nord for Amsterdam"; 3) den samme Navneforvexling af Bar- row (Voyage to Cochinchina in the years 179*2 and 1793 p. 140— 157), der ogsaa giver Navnet Amsterdam til den, Nog og Flammer udsendende sydligere D, hvis Brede han ligeledes angiver til 38° 42'. Malte-Brun (P réci s de la Géographie universelle T. V. 1817 p. 146) anklager med Nette Barrow, men meget med Urette de Rossel og Beautemps-Beaupre. De sidste give begge Ven Amsterdam, som de alene give-en Tegning af, 37° 47', og Den St. Paul, fordi den lig- ger 50' sydligere, 38° 38' (Voyage de d’E ntrecasteaux 1808 T. I. p. 40—46), og til Beviis paa, at Afbildningen forestiller den rette D Amsterdam, der er kaldt saaledes af Willem de Blaming, tilforer Beau- temps-Beaupre i sit Atlas en Copie efter Valentyn af den stovdevorede Amsterdam. Efterdi den beromte Sofarer Abel Tasman 1642 har kaldt Den Tonga tabu, ved Siden af Middelburg (Ør. 2l01/<D i Tonga- Gruppen, for Amsterdam (Burney, Chronological history of the Voyages and Discoveries in the South-Sea or Pacific Ocean Part. III. p. 81 & 437), I;ar man atter af en Misforftaaelse anført Tasman som Opdager af Amsterdam og St. Paul i det in- diste Ocean; s. Leidenfrost, histor. Handwörterbuch Bd. V+ S. 310. 80 (©. 330) Sir James Ross, Voyage in the southern and a n la relic regions Vol. I. p. 46 & 50—56. 81 (S. 831) S. St. p. 63-82. 82 (S. 331) Resultatet af Prof. Rigauds Veininger L Oxford ester Halleys gamle Forflag; s. Asie centrale T. I. p. 189. 83 (S. 332) D'Urville, Voyage de la Corvette l’Astro- 1 a be 1826—1829 Atlas Pl. I. 1) la Polynésie skal indeholde den ost- lige Deel af Sydhavet (Sandwich-Kerne, Tahiti og Tonga-Archipelaget, men ogsaa Np-Seeland); 2) la Micronésie og Melanésie danne den vestlige Deel af Sydhavet; den serste ftræffer sig fra Kauai, den vest- ligste D i Sandwich-Grupven, til i Nærheden af Japan og Philippi- nerne, og mod Syd til LEqvator, indbefattende Marianerne (Ladro- nerne), Carolinerne og Pelew-Derne; 3) la Melanésie (paa Grund af den morkthaarede Menneskerace) groendser mod Nordvest til la Malaisie og indbefatter de smaa Archipeler Viti eller Fidji, Ny-Hebriderne og Salomons-Derne; fremdeles de stsrre Mer Ny-Caledonien, Ny-Bri- tannien, Np-Irland og Np-Guinea. Navnene Océanie øg Polynésie,