Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

142 I fen, mellem 18° og 22° Brede, gjennemflaaret af en plutonifl Bjergrcekke fra Cap Catoche paa Halvoen Aucatan til Tortola og Virgen Go rd a. Cuba, Haiti og Portorico danne en vest-ostlig Rcekke, der lober parallel med Granit- og Gneus-Kjeden i Caracas; derimod forbinde de Smaa Antiller, som ferdelmefle ere vulkanste, den ovenfor betegnede plutonisie Kjede (de store Antillers) og Venezuelas Kpstland med hinanden; de begrcendse den sydlige Deel af Boekkenet mod Dst. De endnu virksomme Vulkaner paa de Smaa Antiller ligge mellem Parallelerne gjennem 13° og IG1/^0 i folgende Orden fra Syd til Nord: Vulkanen paaMen St. Vincent angives snart til 3000, snart til 4740 Fods Horde. Efter Udbruddet 1718 var den fuldkommen rolig indtil det uhyre Lava-Udbrud den 27 April 1812. De forste Rystelser, i Noerheden af Krateret, begyndte allerede i Wai 1811, tre Maaneder efter at Den Sabrina ved Azorerne havde hcevet sig op af Havet. I Bjergdalen ved Caracas, 3280 Fod over Havets Overflade, begyndte de svagt allerede i December samme Aar. Den fuldstændige Ddelceg- gelse af den store Stad fandt Sted den 26 Marts 1812. Ligesom det Jordstjoelv, som den 14 December 1796 odelagde Cumana, med Nette tilskrives Udbrilddet af Vulkanen paa Guadeloupe (Slutningen af Sep- tember 1796), saaledes synes ogsaa Caracas's Adelceggelse at have vce- ret Virkningen af Reactionen fra en sydligere Vulkan paa Antillerne, nemlig den paa St. Vincent. Den frygtelige underjordifle Larm, der lignede Kanontorden, som det voldsomme Udbrud af den sidstnævnte Vulkan den 30 April 1812 frembragte, blev hort paa de store Grces- Sletter (Lianos) ved Calabozo og ved Bredderne af Rio Apure, 48 geogr. Mile vestligere end dens Forening med Orinoco (Humboldt, Voy. T. II. p. 14). Vulkanen St. Vincent har ikke udgydt Lava siden 1718; den 30 April flod en Lavastrom ud af Krateret paa Toppen og naaede ned til Strandbredden efter 4 Timers Forlob. Meget paafal- dende har det vceret, eg det er blevet mig forfiltret af forstandige Kyst- farere, at Larmen paa det aabne Hav, langt borte fra Den, var meget stärkere end nær ved Kysten. Vttlkanen paa Den S. Lucia, der soedvanligvris tun kaldes en Solfatcrre, er neppe tolv- til attenhundrede Fod hoi. I Krateret ligger der mange smaa Boekkener, som periodisk ere fyldte med kogende Vand. I Aaret 1766 stal man have iagttaget et Udbrud af Slagger og Aste, hvilket rigtignok er et usædvanligt Phcenomen for en Solfa- tare; thi om man endogsaa (ester de grundige Undersøgelser af James Forbes og Poulett Scrope) ikke kan betvivle Udbruddet af Solfataren ved Puzzuoli i Aaret 1198, kunde man dog vcere Mbsielig til at betragte denne Begivenhed som en Sidevirkning af den nærliggende Hovedvul- kan, Vesuv. (S. Forbes i Edinb. Journal of Science Vol. I.