Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

143 p. 128, og Poulett Scrope i Trans, of the Geol. So c. 2d Ser. Vol. II. p. 846.) Lancerote, Hawaii og Sunda-Derne frembyde ana- loge Exemvler paa Udbrud, som ligge meget langt borte fra Krateret paa Toppen, som er det egentlige Scede for Virksomheden. Vistnok har Solfataren ved Puzzuoli ikke rørt sig ved de store Vesuv-Udbrud 1794, 1822, 1850 og 1855 (Julius Schmidt, über die Eruption des Vesuvs tm Mai 1855 S. 156); uagtet Strabo (lib. V. p. 245) lccnge for Vesuvs Udbrud ogsaa taler om Ild, hvorvel noget ubestemt, ved Diccearchia ved Kymcea og Phlegra. (Ved Hannibals Tid fik Diccearchia af Romerne, som da gjorde det til en Colonie, Navnet Pute oli. „Negle mene", siger Strabo, „at hele Egnen der lige til Bajce og Kymcea er bleven kaldt saaledes paa Grund af Vandets flette Lugt, fordi der er fuldt af Svovl, Ild og varmt Vand. Nogle troe, at Kymcea, Cumanus ager, ogsaa derfor blev kaldt Phlegra". ... og derefter omtaler Strabo endnu „Udgpdelser af Ild og Vand, npo/oas TOV TIVQOg ZC'.L TOV VÖttTOg“.J Den nye vulkanske Virksomhed paa Den Martinique i Montagne Pelée (efter Dupuget 4116 Fod hoN, Vauclin og Pitons du Carbet er endnu mere tvivlsom. Det store Damp-Udbrud den 22 Jan. 1792, som Chisholm bestrider, og Afkeregnen den 5 August 1851 fortjene en nærmere Underssgelse. La Soufriére de la Guadeloupe er efter de celdre Maalinger af Amic og le Voucher 5100 og 4794 Fod, men efter de nyeste og meget noiagtige af Charles Sainte-Claire Deville kun 4567 Fod hoi, og har den 28 Sept. 1797 (altsaa 78 Dage for det store JordMlv og Dde- lceggelsen af Staden Cumana) vilst sig som en Vulkan, der udkaster Pimsteen (Rapport fail au Général Victor Hugues par Amic et Hapel sur !e Volcan de la Basse-Terre, dans la nuit du 7 au 8 Vendimiaire an 6, p. 46; Humboldt, Voyage T. I. p. 316). Den nederste Deel af Bjerget er en dioritisk Steen art; det vulkanske Keglebjerg, hvis Spids er aaben, er labradorholdig Trachyt. Bjerget, som man paa Grund af dets sccdvanlige Tilstand kalder la Soufriére, synes aldrig at have udgydt Lavastromme, hverken af Krateret paa Toppen eller af Sidespalter; men Asten fra Udbruddene i Sept. 1797, Dec. 1836 og Febr. 1887, der er undersegt af den fortræffelige, for tidligt bortrevne Dufrenoy, med den ham egne Noiagtighed, viste sig som fiint revne Lava-Brudsiykker, hvori man foruden Pproxen kunde fljelne feldspath- agtige Mineralier (Labrador, RhpakolLth og Sanidin). S. Lherminier Daver, Elie de Beaumont og Dufrenop i Comptes rendus de PAcad. des S c. T. IV. 1837 p. 294, 651 og 743 — 749. Ogsaa smaa Brudstykker af Qvarts har Deville foruden Labrador-Krystaller fundet i la Soufriéres Trachyter (Co m p tes rendus T. XXXII. p. 675), ligesom Gustav Rose endogsaa fandt Hexagonal-Dodecaedre af