Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
146
ved GirgenLi og Macalube, men derimod en ringe Mcengde paa den
ostlige Skraaning af ZEtna i Kilden Santa Venerina. Paafaldende er
det, at saavel Saltsyre som Svovlbrinte ikke findes i den vigtige Nakke
af chemifle Analyser, font Boussingault har anstillet ved de Vulkaner
i Andeskjeden, hvoraf der udstrommer Luftarter (fra Purace og Tolima
til Hoifletterne ved los Pastos og Quito).
32 (S. 363) De celdre Arbejder give folgende Tal for Vulkaner,
som endnu ere i Virksomhed: Werner 193, Ccesar von Leonhard 187
og Arago 175 (Astronomie pöpn lai re T. III. p. 170); Afvigelserne
fra mit Resultat, som alle ere lavere, ligge mellem Grcendserne Vs og
i/4,5 og hidrsre ligemeget fra de forstjellige GrUNdscetninger for Be-
dommelsen af den endnu bestaaende Virksomhed og det Mangelfulde i
det indsamlede Materiale. Som allerede ovenfor er bemerket, og fom
historiske Erfaringer ogsaa vise, kunne Vulkaner, der have vcere ansete
for udbrcendte, efter meget lange Tidsrum igjen blive virksomme, faa
at det Resultat, jeg har opstillet, snarere rnaa ansces for at vcrre for
lavt end for hoit. Leopold von Buch i Tillcrgget til sin mesterlige
Besirivelse af de canarisie Der, og Landgrebe i sin Geographie cif
Vulkanerne have ikke vovet at opstille noget almindeligt Resultat i Tal.
33 (S. 364) Denne Beskrivelse er altsaa en fuldkommen Mod-
sætning til den ofte gjentagne Afbildning af Vesuv efter Strab o
i Poggendorsfs Annalen der Physik Bd. XXXVII. S. 190
Taf. i. Forst en langt senere Forfatter, Dio Cassius, under Sep-
timius Severus, taler ikke (som man ofte har paastaaet) om flere
Toppe, der ere fremkomne, men gjor sig Umage for at vise, hvorledes
Fermen af Spidserne i Tidernes Lsb har forandret sig. Han minder
cm (alffaa Julbfommeut til Bekræftelse af Strabo), at Bjerget fordum
Havde en Top, der overalt var jevn. Hans Ord (Hb. LXVI. cap*
21, ed. Sturz Vol. IV. 1824 p. 240) lyde saaledes: „Thi Vesuv ligger
ved Havet ved Neapel og har rigelige Kilder til Ild; hele Bjerget var
tidligere lige heit overalt, og fra Midten hcevede Ilden sig; thi kun
paa dette Sted er det i Brand; men hele det Jdre har indtil vor Tid
varet uden Ild. Da nu den pderste Deel stedse er uden Ild, men
den mellemste udtorret (ophedet) og forvandlet til Aste, have de om-
givcnde Spidser hidtil beholdt den gamle Holde. Men hele den brcen-
dende Deel, som i Tidens Lccngde er fortære!, er bleven huul ved
Jndsynkning, faa at hele Bjerget (for at sammenligne Stort med
Smaat) ligner et Amphitheater". (Jvnf. Sturz Vol. vi. Annot. He
p. 568.) Dette er en tydelig Beskrivelse af de Bjergmasser, der siden
Aaret 79 ere blevne Kraterraude; at udtyde det med Hensyn til
A trio del Cavallo synes mig urigtigt. — Jfolge det store fortræffelige,
hppsometriste Arbeide af den driftige og udmcerkede Olmützer Astronom
Julius Schmidt i Aaret 1855 har Punta Nasone paa Somma en