Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
146 ved GirgenLi og Macalube, men derimod en ringe Mcengde paa den ostlige Skraaning af ZEtna i Kilden Santa Venerina. Paafaldende er det, at saavel Saltsyre som Svovlbrinte ikke findes i den vigtige Nakke af chemifle Analyser, font Boussingault har anstillet ved de Vulkaner i Andeskjeden, hvoraf der udstrommer Luftarter (fra Purace og Tolima til Hoifletterne ved los Pastos og Quito). 32 (S. 363) De celdre Arbejder give folgende Tal for Vulkaner, som endnu ere i Virksomhed: Werner 193, Ccesar von Leonhard 187 og Arago 175 (Astronomie pöpn lai re T. III. p. 170); Afvigelserne fra mit Resultat, som alle ere lavere, ligge mellem Grcendserne Vs og i/4,5 og hidrsre ligemeget fra de forstjellige GrUNdscetninger for Be- dommelsen af den endnu bestaaende Virksomhed og det Mangelfulde i det indsamlede Materiale. Som allerede ovenfor er bemerket, og fom historiske Erfaringer ogsaa vise, kunne Vulkaner, der have vcere ansete for udbrcendte, efter meget lange Tidsrum igjen blive virksomme, faa at det Resultat, jeg har opstillet, snarere rnaa ansces for at vcrre for lavt end for hoit. Leopold von Buch i Tillcrgget til sin mesterlige Besirivelse af de canarisie Der, og Landgrebe i sin Geographie cif Vulkanerne have ikke vovet at opstille noget almindeligt Resultat i Tal. 33 (S. 364) Denne Beskrivelse er altsaa en fuldkommen Mod- sætning til den ofte gjentagne Afbildning af Vesuv efter Strab o i Poggendorsfs Annalen der Physik Bd. XXXVII. S. 190 Taf. i. Forst en langt senere Forfatter, Dio Cassius, under Sep- timius Severus, taler ikke (som man ofte har paastaaet) om flere Toppe, der ere fremkomne, men gjor sig Umage for at vise, hvorledes Fermen af Spidserne i Tidernes Lsb har forandret sig. Han minder cm (alffaa Julbfommeut til Bekræftelse af Strabo), at Bjerget fordum Havde en Top, der overalt var jevn. Hans Ord (Hb. LXVI. cap* 21, ed. Sturz Vol. IV. 1824 p. 240) lyde saaledes: „Thi Vesuv ligger ved Havet ved Neapel og har rigelige Kilder til Ild; hele Bjerget var tidligere lige heit overalt, og fra Midten hcevede Ilden sig; thi kun paa dette Sted er det i Brand; men hele det Jdre har indtil vor Tid varet uden Ild. Da nu den pderste Deel stedse er uden Ild, men den mellemste udtorret (ophedet) og forvandlet til Aste, have de om- givcnde Spidser hidtil beholdt den gamle Holde. Men hele den brcen- dende Deel, som i Tidens Lccngde er fortære!, er bleven huul ved Jndsynkning, faa at hele Bjerget (for at sammenligne Stort med Smaat) ligner et Amphitheater". (Jvnf. Sturz Vol. vi. Annot. He p. 568.) Dette er en tydelig Beskrivelse af de Bjergmasser, der siden Aaret 79 ere blevne Kraterraude; at udtyde det med Hensyn til A trio del Cavallo synes mig urigtigt. — Jfolge det store fortræffelige, hppsometriste Arbeide af den driftige og udmcerkede Olmützer Astronom Julius Schmidt i Aaret 1855 har Punta Nasone paa Somma en