Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

145 kunne disse to aldrig optrccde samtidigt; men de findes ikke sjeldent ved Siden af hinanden paa een og samme Fu marole-Mark. Var Svovl- brintluften saa umiskjendelig i de nysncevnte islandske Solfatarer, faa manglede den derimod aldeles i den Solfatare-Tilstand, hvori Hektas Krater befandt sig fort efter Udbruddet L Aaret 1845, altsaa t den ferfte Phase af de vulkanfte Eftervirkninger. Hverken ved Lugt eller ved ReagenLier kunde man paavise det mindste Spor af Svovlbrint, hvorimod den rigelige Svovl-Sublimation ved bugten allerede i lang Asstand utvivlsomt tilkjendegav Tilstedevcerelsen af Svovlsyrling. Rigtig- nok viste der fig over Fumarolerne ved Ncermelsen af en brcendende Cigar de tpkke Nogflyer, som Mellon: og Piria (Comptes rendus T. XI. 1840 p. 352 og Pog gendorffs Annalen, Er- gänzungsband 1842 S. 511) have angivet som Provemiddel for de ringeste Spor af Svovlbrint; men da man let ved Forsog kan over- bevise sig om, at Svovl for sig, naar det sublimeres med Vanddampe, frembringer det samme Phcenomen, bliver det tvivlsomt, om endogsaa kun ft Spor af Svovlbrint har ledsaget de Luftarter, som udstrommede af Hel- las Krater 1845 cg af Vesuvs 1843. (Jvnf. den fortræffelige, L geo- logist Henseende saa vigtige Afhandling af Robert Bunsen über die Prozesse der vulkanischen Gesteinsbildungen Islands i P ogge nd. Ann. Bd. 83 1851 S. 241, 244, 246, 248, 250, 254 og 256, font er en Udvidelse og Berigtigelse af Afhandlingerne fra 1847 i Wöhlers og Liebigs Annalen der Chemie und Pharrnacie Bd. 62 S. 19.) At Udstromningerne fra Solfataren ved Pozzuoli ikke ere Svovlbrinte, cg at det ikke er ved dennes Beroring med Atmosphären, at der af- scetter sig Svovl, som Breislak i sit Skrift (Essai minéralogique sur la soufricre de Pozzuoli 1792 p. 128—180) havde paastaaet, bemærkede allerede Gny-Lnssac, da jeg tilligemed ham besogte de phlegrcetfle Marker ved det store Lava - Udbrud i Aaret 1805. Meget bestemt (M e m ori e g e o 1 o g i c h e sulla Campania 1849 p. 49—121) nægter ogsaa den skarpsindige Arcangelo Scacchi Tilstedevcerelsen af Svovl- brinten, fordi Pinas Provemiddel kun synes ham at bevise, at der er Vanddampe tilstede; „jeg er af den Mening, at Svovlet udftrommer blandet med Vanddampe, uden at vcere i chemist Forening med noget andet Stof." En virkelig Analyse, som jeg med Lcengsel har ventet paa, af de Luftarter, der udstromme af Solfataren ved Pozzuoli, er sorst fornplig leveret af Charles Sainte-Claire Deville og Leblanc, og den har fuldkomment behæftet, at der ikke sindes Svovlbrint (Comptes rendus de l’Acad. des Sc. T. XLHL 1856 p. 746). Derimod bemærkede Sartorius von Waltershausen (phpsisch-geographi, sche Skizze von Island 1847 S. 120) ved LEtnas Udbruds-Kegler 1811 en ft ært Lugt af Svovlbrint, der hvor man de andre Aar pleiede at mcerke Svovlsyrling. Charles Deville har heller ikke fundet Svovlbrinte A- v. Humboldt, Kosmos. IV. 10