Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

151 — 467 og 483). Phcenomenet synes at vcere aldeles analogt med Chimcrra L Lycien, som allerede har brcendt i flere tusind Aar (Kosmos Bd. IV. S. 221 og Anm. S. 86 No. 51); det er ingen Vul- kan, men en Jldbron d, der i lang Asstand udbreder Vellugt (naphta- holdig?). Dr. Thomas Thomson, det vestlige Tibets lærte Botaniker (Flora Indica 1855 p. 253) antager, ligesom jeg i Asie centrale (T. I. p. 127 og T. IL p. 431), Kuen - lun for en Fortsættelse af Hindu-Kho, hvortil Himalapa-Kjeden fra Sydost flutter sig, og den ncermer sig i den Grad til den vestlige Ende af denne Kjede, at min fortræffelige Ven, Adolph Schlagintweit, „ikke vil betragte Kuen-lun og Himalaya paa Vestsiden af Indus som to scerflilte Kjeder, men . snarere betegne dem som en eneste Bjergmasse" (Report No. IX. of the Magnetic Survey in India by Ad. Schlagintweit 1856 p. 61). Men i hele Udstrækningen mod Dst til 90° ostl. Lcengde, henimod Stjerne-Soerne, danner Kuen-lun en vestostlig Parallelkjede, der med en Forskjel as TVs Bredegrad fra Himalaya er uafbrudt fortlobende, hvilket allerede de omstændelige Beskrivelser lcere os, der ere udkastede Under Dynastiet Sui, i det 7de Aarhundrede for vor Tidsregning (Klaproth, Tableaux historiques de PAsie p. 204). Brodrene Hermann og Adolph Schlagintweits Dristighed er det forst lykkedes, fra Ladak at overskride Kuen-lun-Kjeden og trcenge ind i Khotans Di- strikt, i Maanederne Juli og September 1856. Efter deres Iagt- tagelser, der stedse ere meget omhyggelige, er den hoieste Bjergkjede, som danner Vandfljellet, ved den nordligste Grcendse af Tibet, den, i hvilket Karakorum-Passet findes (17170 Par. Fod), som stryger fra S. D. til N. V. og altsaa lober parallelt med den ligeoverfor lig- gende sydlige Deel as Himalaya (Vest for Dhawalagin). Floderne Iarkand og Karakasch, som tildeels danne det store Vandsystem, Tarim og Soen Lop, udspringe paa den nordostlige Skraaning af Karakorum- Kjeden. Fra dette Kilde-Udspring kom de over Kissilkorum og de varme Kilder (4(J° C.) ved den lille Alpeso Kiuk-kiul til den ost-vestlig ftrpgende Ksede Kueu-lun. (Report No. VH I. AgrU 1857 p. 6.) 49 (S. 373) Kosmos Bd. 1. S. 24, 146; Bd. IV. S. 35—48, 289; AnM. S. 14—18 0g 125. 50 (S. 373) Ara g o (Astron, pop ula i re T. III. p. 248) an- tager omtrent den samme Vcerdi for Tykkelsen af Jordskorpen, 40000 Meter eller omtrent 5i/2 Miil; Elie de Beaumont (Systémes de Montagnes) gjor den V» storre. Den crldste Angivelse er af Cordier, og dens Middelvcrrdi er 14 geogr. Miil, et Tal, der ifolge Hopkins's mathematiste Theorie af „Stabiliteten" endnu skulde voere 14 Gange storre og liggge mellem 172 og 215 geogr. Miil. Jeg til- trceder af geologiste Grunde fuldkomment den Tvivl, font Naumann i sin fortræffelige Lehrbuch der Geognosie Bd. 1. S. 62—64,