Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

150 Land, ender ved det ostlige Hav og ved det atlantiske Sydhav"; og lib. XV. P. 689: »Den sydlige og ostlige Side af Indien, som er meget storre end den anden Side, strcekker sig ud i det atlantiske Hav", hvor han endogsaa, ligesom ovenfor ved Thince (lib. 1. p. 65), har undgaaet Udtrykket det ostlige Hav. Da jeg uafbrudt siden 1792 har befljceftiget mig med Jordlagenes Strygning og Fald, og deres Forhold til Bjergkædernes Retning (Orientering), har jeg troet at maatte gjore opmærksom paa, at Kuen-luns Middelafstand fra LEqva- tor i hele fin Udstrækning, saavelsorn i sin vestlige Forlængelse gjennem Hindu-Kho, viser hen til Middelhavets Bcrkken og Strcedet ved Gi- braltar (Asie centr. T. 1. p. 118 — 127 og 1. 11. p. 115—118), og at Scenkn in gen af Havbunden i dette store Bakken, som iscer ved den nordlige Nand er vulkanst, vel kunde staae i Forbindelse med hun Hævning og Folding. Min dyrebare, mcmgeaange Ven, Elie de Beaumont, der besidder saa dybe Indsigter i alle geologiske Ret- nings-Forhold, er af modsatte Anskuelser paa Grund af L o x od ro- mis mus (ii o tic e sur les S y s te in es de Montagnes 1852 T. II. p. 667). 44 (S. 370) Kosmos Bd. IV. S. 302. 45 (S. 371) Jvnf. Arag o sur la cause de la expression d’une grande partie de l’Asie et sur le phénoméne que les pentes les plus rapides des chåines de moiiiagnes sont (généralement) tournées vers la mer la plus voisine i hans Astronomie populaire T. III. p. 1266-1274. 46 (S. 371) Klaproth, Asia polyglotta p. 232 og M é m o i - res relatifs ä PA sie T. 11. p. 342 (efter den chinesiske Encpclo- pcrdie, der udkom 1711 efter Keiser Kanghis Befaling); Humboldt, Asie een Ira le T. II. p. 125 og 135—143. 47 (S. 37‘2) Pallas, Zoo graphia Rosso - A s i a t i c a 1811 p. 1J5. 48 (S. 37*2) Nogle Dele af Himalaya-Kjeden, nemlig mellem Colosserne Kuntschindjinga og Schamalari, ncerme sig Kysterne af den dengalfle Bugt til en Afstand af 107 og 94 geogr. Mile, men den vulkanfie Virksomhed er ikke brudt frem i den Havet nærmere Hima- laya-Kjede, men forst i den treble, indre Parallelkjede, Thian-schan, der ligger i fire Gange saa stor Afstand fra det ovennævnte Kpstland, og under meget scerlige Forhold, idet den har forandret Jordlagenes Stilling og frembragt Kloster ved Jndscrnkninger i Ncerheden af hin- anden. Af Stanislas Julien, som paa Grund af mine venskabelige Opmuntringer har fortsat sit Studium af Chinesernes geographiste Vcerker, vide vi, at ogsaa Kuen-lun, de nordlige Grwudsebjerge t Tibet, Mongolernes Tsi-schi-schan, har en Hule i Hoien Schin- khieu, der uafbrudt udsteder Flammer (Asie centrale T. IL p. 427