Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

149 nærmere Bekjendtstab med det Indre af Asien, udbredte Kundskab imel- lem deres Geographer om et Belte af Bjerge, som deelte hele Verdens- delen i to Halvdele og strakte sig fra Lilleasien til det sstlige Hav, fra Indien og Scythien til Thince (Strabo lib. 1. p. 68, lib* XL p. 490). Diccearchus og efter ham Eratosthenes kalder denne Kjede den for- længede Taurus; Hlmalapa-Kjeden bliver indbefattet med under benne Bencevnelse. „Det som begrcendser Indien mod Nord", siger Strabo udtrykkeligt (lib. XV. p. 689), „fra Ariane til det sstlige Hav, er de yderste Dele af Taurus, som de Jndfodte bencevne Paropami- sos, Emodon, Jmaon eller med andre Navne, men Macedonierne kalde det Caucasns." Tidligere, i Beskrivelsen af Bactriana og Sogdiaua slib. XI. p. 519), hedder det: „den sidste Deel af Taurus, der kaldes Jmaon, berører det indiske (sstlige?) Hav." Udtrykkene „paa denne og hun Side af Taurus" henfortes til en eneste vest-oftlig Kjede eller Parallelkjede. Denne kjendte Strabo, idet han siger: „om den mod Nord ffraanende Halvdeel af Asien sige Hellenerne, at den ligger paa denne Side af Taurus, og om den mod Syd paa hun Side" (lib. 11. p. 129). Senere, i Ptolemceus's Tid, da Handelen i Almindelighed og Silkehandelen i Særdeleshed blev mere levende, over- fertes Benævnelsen Jmaus paa en Meridiankjede, nemlig Bolor, hvilket sees af mange Steder i 6te Bog (Asie centr, T. 1. p. 146 — 162). Den Linie, parallel med Wqvator, i hvilken Taurus- Bjergkjeden gjennemstscerer hele Verdensdelen, blev af Dicoearchus, en Elev af Stagiriten, sorst kaldt et Diaphragma (Skille- vcrg), fordi man ved lodrette Linier, opreifte paa denne, kunde be- stemme andre Punkters geographiste Brede. Diaphragmet var Paral- lelen gjennem Rhodos, mod Vest forlcenget til Hercules-Ststterne og mod Dst til Kysten af Thince (Agathemeros i Hudsons Geo gr* gr. min. Vol. 11. p. 4). Diccearchs Diaphragma eller .Deler", der er lige interessant i geognostifl og orographifl Henseende, gik over i Eratosthenes's Vcerk, hvor han omtaler den i 3bie Bog af sin Jordbeskrivelse for at forf tåre sit Kort over den beboede Deel af Ver- den. Strabo lwgger faa stor Vcegt paa denne Retnings- og Skille- linie hos Eratosthenes, at han (lib. 1. p. 65), uden egentlig at for- udsige det, dog antager det for muligt, »at der i den sstlige For- længelse, fom ved Thinoe kan drages gjennem det atlantiske Hav, kunde findes en anden beboet Verden, eller endog flere Verdener". Ordet „det atl crntiske Hav" kunde synes paafaldende istedeifor det sstlige Hav, som Sydhavet (det stille Hav) scedvanliqen kaldes; men da vort indiske Hav sydligt for Bengalen hos Strabo kaldes det atlantiske Sydhav, icenkte man sig begge Havene sam- menflydende, sydsstlia for Indien, og de forverledes ofte. Saaledes hedder det lib. 11. p. 130: „Indien, som er det storste og meest velsignede