Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

148 41 (S. 369) Reduceret til Timana ligger Volcan de la Fragua omtrent under n. Br. I°48'z Lgd. 77°50'. Jvnf. L det store Atlas til min Reise Carte hypsométrique des noeuds de montagnes dans i es Cordilléres 1831 PL 5, saavelsom PI. 22 og 24. Dette Bjerg, der ligger saa ostligt og er saa euestaaende, fortjente at opsoges af en Geognost, der sorstod at gjore astronomiske Stedbestemmelser. 42 (S. 369) I de ire Grupper, som ifolge de gamle geographiste Benævnelser hore til Auvergne, Vivarais og Velap, ere i An- givelserne i Texten Asstandene stedse tagne fra den nordligste Deel af hver Gruppe til Middelhavet (mellem Cette og Golfe d’Aigues mortes). I den forste Gruppe, med Pup de Dome, bliver le Gonr de Tazena1 et Krater, der er udbrudt i Granit ved Manzat, angivet som det nordligste Punkt (Nozet i Mé m. de i a S o c. géoL de France T. i, 1849 p. 119). Endnu sydligere ved Cantal-Gruppen og altsaa ncer- mcst ved Havet, i en Afstand fra dette af neppe 18 geogr. Mil, ligger det lille vulkanste Distrikt la Guiolle ved Monts d’Aubrac, nordvestlig fer Chirac. Ivnf. Carte g éologi quo de France 1841. 43 sS. 370) Humboldt, Asie centrale T. 11. p. 7—61, 216 og 335—364; Kosmos Bd. 1. S. 211. „Alpesoen Jsfikul ved Thian- schans nordlige Skraanmg, som de russifle Reisende forst for kort Tid siden have naaet, har jeg allerede fundet paa det berømte catalanske Kort fra 1374, der opbevares som en Kostbarhed blandt Pariser Brbliothekets Haandsinfter. I sitVcerk, der nördliche und östliche Th eil von Europa und Asien (Stockholm 1730 S. 3?7) har Strahlenberg den Fortjeneste, forst at have afbildet Thian-schan font en egen uafhcengig Kjede, uden at kjende den vulkanste Virksomhed i den. Han giver den det meget ubestemte Navn Mousart, og dette har, fordi Bolor blev betegnet med det almindelige Navn Mustag, der ikke betyder noget Scrrligt ved Bjerget, men kun Snee, endnu t et Aarhundrede givet Anledning til en urigtig Fremstilling og taabelige sprogstndende Benævnelser af Bjergrcekkerne nordlig for Himalaya, idet man sorverlede Meridian - og Parallelkjeder med hinanden. Mousart er en Fordrejelse af det tartariste Ord Muztag, der er eenstydig med vor Betegnelse Sneekjede, Spaniernes Sierra Ne- vada, Himalaya i Manus Lovbog: ålaya (Bopcel), hima GSneené) og Chinesernes Siue-schan. Allerede 1100 Aar for Strahlenberg, under Dynastiet Sui, paa Frankerkongen Dagoberts Tid, vare Chine- serne i Besiddelse af Kort over Landene fra den gule Flod til det cas- pisie Hav, som vare construerede ester Regjeringens Befaling, og paa hvilke Kuen-lun og Thian-schan vare afbildede. Som jeg paa et andet Sted treer at have viist (Asie centr. T. 1. p. 118 — 129, 194—203 og T. 11. p. 413—425), har det ustridigt vceret disse to Kjeder, og if ær den sorfte, som, da Macedonierens Krigstog bragte Hellenerne i