Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

154 chyter, som jeg har unoersogt i Cordillerne i Sydamerika og Mexico, ja selv de Lrachptagtige Porphyrer, som gjennemskjceres af de rige Solvaarer ved Neal del Monte, Moran og Regla, nordlig for Mexi- cos Dal, ere fuldkomment qvartsfrie. Uagtet denne tilsyne- ladende „Antagonisme" mellem Qvarts og Trachpt i brcrndende Vul- kaner, er jeg ingenlunde tilbsielig til at bencegte den vulkanfle Op- rindelse af les trachytes et porphyres meuliéres (Mollesteens-Trachyter)e som Beudant ferft ret har gjort opmcrrksom paa. Men den Maade, hvorpaa disse ere brudte frem gjennem Spalterne, er med Hensyn til deres Fremkomst udentvivl aldeles forffjellig fra Dannelsen af de kegle- og kuppelformige Trachytbjerge. 63 (S. 379) Kosmos Bd. IV. S. 202-206. 64 (S. 380) Det Fuldstændigste, vi have om nogen vulkansk Egn, grundet paa virkelige Maalinger af Hoideforhold, Heldingsvinkler og Profiler, er det stjonne Arbeide af Olmützer Astronomen Julius Schmidt over Vesuv, Solfatara, Monte nuovo, Astroni, Rocca Monfina og Kirkestatens gamle Vulkaner (i Albaner-Bjergene, Lago Bracciano og Lago di Bolsena); s. hans hppsometnste Vcerk; die Eruption des Vesuvs Lm Mai 1855, samt Atlas Tafel 111, IV og IX. 65 (S. 380) Ved vore fremskridende, fuldkomnere Kundskaber om Formen af Maanens Overflade fra Tobias Mayer til Lohrmann, Mädler og Julius Schmidt er i det Hele taget Troen paa de store Analogier mellem Jordens og Maanens vulkanfle Bjergformer snarere bleven formindsket end forøget; ikke saameget paa Grund af Storrelses- Forholoene og den tidligt iagttagne Forbindelse mellem saa mange Ningdjerg-Former, som paa Grund af Rillernes Natur og de ikke flyggekastende Straalesystemer (Lys-Udstraalinger) med en Lcengde af meer end 100 Miil og en Brede af Vs til 4 Mill; som Tycho, Copernicus, Kepler og Aristarch. Paafaldende er det altid, at allerede Galilcei i sit Brev fit Pater Christoph Grienberger sulle Montuosiiå della Luna troede at kunne sammenligne Ringbjergene, hvis Tvermaal han antog for storre end de ere, med det af Bjerge omgivne Böhmen; og at den skarpsindige Robert Hooke i sin Mikrogrcrphie allerede udleder den Typus for den kredsformige Dannelse, der ncesten overalt er fremherskende paa Maanen, fra Reaktionen af det Indre af Maane- kloden mod det Ådre (Kosmos Bd. IL Anm. S. 109. No. 43 og Bd. III. S. 333 og Anm. S. 134 No. 44). Ved Maanens Ningbjerge har i den nyere Tiv Forholdet mellem Centralbjergets Hoide og Hol- den af Volden eller Kraterrandene levende interesseret mig, saavelsorn ogsaa Tilstedeværelsen af parasitiske Kratere paa selve Voldranden. Alle de noiagtige Iagttagelser af Julius Schmidt, der er beskæftiget med Fortscettelsen og Fuldendelsen af Lohrmanns Maane-Topographie, give som Resultat: „at ikke et eneste Centralbjerg naaer Holden af sit