Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

166 „Disse Forfljelle med Hensyn til Mcengden af Kiselsyre i Grund- massen og Feldspath/. tilforer Charles Deville, „ville blive endnu mere paafaldende, naar man lcegger Mcrrke til, at idet man analyserer et Stpkke af en Klippemasse, analyserer man tilligemed den egentlige Grundmasse ikke alene Brudstykker af Feldlpath, analoge med dem, man har borttaget, men ogsaa Mineralier, der ere mindre rige paa Kiselsyre end Feldspath, saasom Amphibol, Pyroxen og if ær Peridot. Dette Overskud af Kiselsyre viser sig undertiden ved enkelte Qvarts- korn, saaledes som Abich har paaviist i TrachyLerne fra Drachenfels (Siebengebirge ved Bonn), og som jeg selv med nogen Forundring har havt Leilighed til at berncerke i den trachytiske Dolerit fra Guadelupe." „Naar man," siger Gustav Rose, „til den rncerkvcerdige Tabel over Mcengden af Kiselspre i Chimborazo foler Resultatet of den nyeste Analyse af Rammelsberg (Mai 1854), staaer Devilles Resultat netop midt imellem Abichs og Rammelsbergs. Man faner da for Chimborazo: Kiselspre 65,09 Abich (Vcegtfplde *2,685) 63,19 Deville 62,66 Deville 59,12 Rammelsberg (Vcegtfylde 2,806)." 3 et i San Francisco i Californien udkommende Blad l’Echo du Pacifique af 5te Januar 1857 beretter en fransk Reisende, Jules Remy, at det i Forening med en Engländer, Brencklay, er lykkedes ham den 3. Nov. 1856 at bestige Toppen af Chimborazo, „rigtignok indhyllet i Tacrge og uden selv ar mcrrke det under Bestigningen (sans nous en domer)/' Han iagttog nemlig, at Vandets Kogepunkt ved + 1°,7 Luftvarme var 77°,.5 Cent, „og da han heraf efter en hyp- sometrifl Formel, han oftere havde provet paa sine Neiser i Hawaii- Archipelet, beregnede den Hoide, han havde nnaet, blev han overrastet af Resultatet. Han fandt nemlig, at han havde vcrret i en Hoide af 6543 Meter;" altsaa i en Holde, der kun afviger 40 Fod fra ben (6530 Meter), jeg i Juni 1803 havde fundet for Toppen af Chimbo- razo ved mine trigonometriske Maalinger w Riobamba nuevo paa Hoi- stktten Tapia. Denne Overeensstemmelse mellem en trigonometrisk Maa- ling og en, der grunder sig paa Bestemmelsen as Kogepunktet, er desto forunderligere, fordi min trigonnmetrifle Maaling, ligesom alle Bjerg- maalinger i Cordillerne, og min barometriste Bestemmelse as Liano de Tapia (289l Meter eller 8899 Par. Fod) ikke fan have den foronflede Noiagtighed paa Grund af Mangel paa samtidige Iagttagelser ved Sydhavets Kyster. (Om Detaillen af min trigonometriske Maaling s. Recueil d’Observ. Astron. Vol. I. P. LXXH & LXXIV.) Pro- fessor Poggendorff har velvilligst paataget sig den ULeilighed at under- lege, hvilket Resultat man vilde faae ved en rationellere Beregnings-