Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
167
maade under de sandsynligste Forudscctninger. Han har fundet, at,
naar man gaaer ud fra de to Forudsætninger, at Luftens Varme
ved Havet har vceret enten 27°,5 C. eller 26°,5 C. og Barome-
terstanden, reduceret til Frysepunktet, 760-»ra, vil man ester Neg-
naults Tabel faae folgende Resultat: Kogepunktet 77 °5 C. paa Top-
pen svarer til en Barometerstand af 320,2«™ ved 0° Varme; Luttens
Varme var + 1°,7 C., istedetfor hvilket man her kan tage 1°,5. Ester
disse Data give Oltmanns Tabeller den opnaaede Holde under den
førfte Forudscetning (27° ,5 C.) — 7328,™ 2, og under den anden
(260,5 C) — 7314,in5; altsaa som Middeltal 777-u eller 2390 Pari-
serfod meet end min trigonometriske Maaling. Hvis denne stulde stemme
overeens med Bestemmelsen ved Hjcelp af Kogepunktet, maalre man have
fundet dette 2°,25 C. hoiere, hvis Toppen af Chimborazo virkelig var
bestegen. (Poggendorffs Annalen Bd. 100. 1857 S. 479.)
si (S. 386) At Trachpterne fra LEtna indeholde Labrador, derom
overbeviste Gustav Rose baade sig selv og sine Venner allerede i Aaret
1833, da han opstillede Friederich Hoffmanns rige sicilianske Samlin-
ger i Berlins Mineralie-Cabtnet. 3 Ashandlingen om de Steenarter,
der betegnes font Gronsteen og Grensteensporphpr (P o g g end o r ffs
Ann. Bd. 34. 1853 S. *29), omtaler Gustav Nose Lavaer fra Wtna,
der indeholdt Augit og Labrador. (Jvnf. ogsaa Abich i den fortræffe-
lige Afhandling om heleFeldspath-Familien i Poggend, Ann. Bd.50
1840 S. 347.) Leopold von Buch antager LEtnns Steenmasse analog
med Doleriten i Basalt-Formationen (Poggend. Bd. 37 1836 S. 188).
82 (S. 386) Sartorius von Waltershausen, som i mange Aar
flittigt har undersogt Trachpterne Paa LEtna, gjor den vigtige Bemcerk-
ning, „at Hornblenden der fortrinsviis tilhorer de celdre Masser, nem*
Ug 'Grsnsteens-Gangene i Val del Bove, saavelsom de 1)vtde og rödlige
Trachyter, der danne Grundlaget for EEtna i Serra Giannicola» Der
finder man sort Hornblende og loggrsnne Augiter ved Siden af hin-
anden. De nyere Lavaftromme, allerede fra 1669 (men iscer sra
1809, 1811, 1819, 1832, 1838 og 1842) have Augit, men ikke Hornblende,
der synes at fremkomme ved en langsommere Afkøling." (W altet s-
1) auf en über die vulkanischen Gesteine von Sicilien und
Island 1853 S. 111—114*) I de augitholvige Trachyter sra Andes-
kjeden, der hore tit fjerde Afdeling, har jeg ved Siden as de hyppigst
forekommende Augiter enten stet ikke eller kun sjeldent fundet tydelige
sorte Hornblende-Krystaller, f. Er. ved Cotopaxi (paa en Hvide af
13200 Fod) og ved Rucu-Pichincha ved 14360 Fods Heide.
83 (S. 387) Jvnf. Pilla i C om p tes rendus de l’Acad. des
Sc. T. XX. 1845 p. 324. I Leuclt-Krystallerne paa Rocca Monfina
har Pilla fundet Overfladen bedcekket med Ormeror (Serpuleæ), hvilket
tpter paa en und erso isk vulkansk Dannelse. Om Eifels Leucit i