Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

173 f. hans Lehrbuch der chem. und physikal. Geologie Bd. II. S. 1426 og 1439. »2 (S. 391) Jenzsch, Beiträge zur Kenntniß der Phono- lithe i Zeitschrift der Deutschen geologischen Gesellschaft Bd. VHI. 1856 S. 36. vs (S. 392) Gustav Rose über die zur Granitgruppe gehörigen G e b ir gsarten i samme Tidsskrift Bd. I. 1849 S 359. V4 (S. 392) Porphprerne fra Moran, Real del Monte og Regla (hvilket sidste Sted er berornt ved Vota Biscayna’s uhpre Solvrigdom og ved Nwrheden af Obsidranerne og Perlestenene fra Cerro del Jacal og Ceno de las Navajas) ere, fom nacken alle metalrige Porphprer i Amerika, aldeles qvartöfrie (met Hensyn til disse Forhold og de aldeles analoge i Ungarn s. Humboldt, Essai géognostique sur le Gisem en t des Roches p. 179 -188 og 190—193); men dog inde- holdes der foruden Sanidin ogsaa Korn af bruunlig Qvarts i Por- phyrerne fra Acaguisotla, paa Veien fra Acapulco til Chilpanzmgo, saavelsom i dem fra Villalpando, nordlig for Guanaxuato, der gjen- nemfljceres af guldforende Gange. — Ved Cerro de las Navajas og i den basalt- og perlesteensrige Dal Valle de Santiago, som man maa gjennemvandre for at komme fra Valladolid til Vulkanen Jorutto, er det i det Hele meget sjeldent at finde de smaa Korn af Obsidian og glasagtig Feldspat!) i de vulkanfle Steenarter, og jeg blev derfor desto mere forundret, da jeg mellem Capula oq Pazcuaro, tfær ved Iurisapundaro, fandt alle Myretuerne fyldte med smukke glindsende Korn af Obsidian oq Sanidin. Det var i September Maaned 1803 (Nivellement barométr. p. 327 No. 366 og Essai géognost. sur le Gisement des Roches p. 356). Jeg blev forundret over, at saa smaa Jnsecter kunde fore saadcmne Mineral-Korn saa lang en Vei; og det er derfor med levende Glcede jeg har feet, at en utrættelig Forster, Jules Marcou, har iagttaget noget aldeles Lignende. „Paa Hoifletterne i Rocky Mountains,“ siger han, „iscer i Omegnen af Fort Defiance (Vestfor Mount Taylor), findes der en Art Myrer, som iste- detfor at opbygge bered Boliger af Trcestumper og vegetabilste Lev- ninger, lun benytte smaa Stene omtrent af Storrelse som Maiskorn. Deres Instinct driver dem til at vcelge de Smaasteen, der glimre nicest, saa at Myretuen ofte er fuld af prægtige gjennemsigtige Gra- nater og meget klare Qvartskorn." (Jules Marcou, Résumé e x p I i c a li f d’une Carte g éo g n. des Etats-Unis 1855 p. 3.) I de uuvcerende Vesuv-Lavaer er glasagtig Feldspath meget sjel- ben, hvilket derimod itke er Tilfaldet med de celdre Lavaer, f. Ex. fra Udbruddet i 1631 , hvor den sindes tilligemed Leucit. Meget hyp- pigt finder man cglaa Sanidin uden Lemit i Arso-Strommen fra Cremate paa Ischia fra Aaret 1301, som ikke maa forvexles med den