Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

56 lane nær ved Jordens Pol, med Begrebet om, at de magne- tiske Afvigningslinier maatte stsære hinanden i Polerne. Paa det mærkværdige Kort over den nye Verden, som ledsager den romerfle Udgave af Ptolemæus's Geograpl-ie 1508, findes den nordlige Magnetpol aftegnet som et Obserg norden for Grønland (Gruentlant), der er fremstillet som horende til den østlige Deel as Asien. Dens Beliggenhed bliver esterhaanden angiven sydligere i Breve Compendia de la Sphera af Martin Cortez 1545, saavelsom t Geographia di Tolo meo af Livio Sanuto 1588. Store Forventninger vare knyttede til Haabet om at na ae hen til dette Puukt, som man kaldte el calamitico, da man paa Grund af Fordomme, som forst scent bleve opgivne, troede, at man der ved Magnetpolen maatte opleve alcun miraculoso stupendo efFelto. Indtil pent mob Slutningen af det sertende Aarhundrede var man kun beff/ceftiget med A svig »ingen, der udover den meest umiddelbare Indflydelse paa Beregningen af Ski- bets Cours og den nautiske Stedbestemmelse. Jstedetfor den ene af Columbus (1492) fundne Linie uden Afvigning troede den lærde Jesuit Acosta, ifølge Underretning af por- tugisiske Sofolk (1589), at kunne angive fire Linier uden Af- vigning i sin fortræffelige Historia natural de las Indias. Da der ved Beregningen tilsoes (Bestikket) foruden noiag- tig Bestemmelse af Retningen, Co ur sen (den ved det berigtigede Compas maalte Vinkel) ogsaa udkræves Længden af den gjennemlobne Vei, indseer man, at en vigtig Epoche i Nautikcns Historie betegnes ved Indførelsen af Lognin- gen, hvor ufuldkommen endog denne Art af Maaling er den Dag i Dag. Jeg treer, tvertimod den hidtil herskende Me- ning, at have viist, at det forste sikkre Vidnesbyrd 5? om Loggels (Logflynderen, la cadena de la popa, la corredera)