Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

XXIX Derimod er den samme kun omtrent O",3, bestemt ved For- skellene mellem de to Iagttagelser paa de tre ovenfor anførte Stationer (idet man betragter de arithmetiske Middeltal af de to Iagttagelser som det rigtige Nesullat for ethvert Sted, og den halve Forstjel mellem dem som Feilen for hvert). Det sidste Tal er den sandsynlige Iagttagelses-Feil, det forste er den sandsynlige Feil af Iagttagelse og Station i Forening; Iagttagelses-Feilen er altsaa ikke engang 1/4 af Stations- Feilen. De forsljellige Meninger, som engang herstede angaaende Aarsagerne til disse Uovereensstemmelser, ere nu forsvundne, og jeg lrver, at de nu ganske i Almindelighed tilskrives Virk- ningerne af den ulige Tæthed i de ovcrste Jordlag. Dette blev ferst erkjendt af Ce.pt. Kater i Phil. Transact, for 1819 p. 424—426, som uddrog den Slutning af sine egne Pcn- dulforsog paa de fornemste Stationer ved den britiske Opmaa- ling, at „iiaar man ganer igjennem et Landstab, som inde- holder Lag af forstjellig Tæthed, kan man vente, at Pendulet vil angive disse Forandringer med meget stor Noiagtighed." Den her udtalte Mening forekom mig at blive flaaende be- kræftet ved den regelmæssige Charakteer af „Anomalierne" (som de dengang kaldtes) paa de æqvatoriale og polære Sta- tioner for mine Forsøg i 1821—1822, at de fuldkomment retfærdiggjorde den Slutning (Pend. Exper. 1825 p. 341), „at den Maalestok, Pendulet srembyder for at bestemme Stor- relsen af den stedlige Tiltrækning, synes at have tilstrækkelig Udstrækning til at gjore det til ct Instrument, som mutigen kunde blive til megen Nytie ved Undersøgelser af reen geolo- gist Natur. Antallet af Pendulsvingningerne vil ved bchorig Omhyggelighed kunne bestemmes med en Noiagtighed af yi0 Svingning om Dagen, hvorimod de Forandringer, som bevir-