Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

58 for det blede Jern, fordi det mere varigt kunde tilegne sig den meddelte Krast og i længere Tid bevare Magnetismen. Kuiidflaben om Afvigningslinierne, som Pater Acosta, som ovenfor er bemærket, havde sogt at bringe i Sy- stem, go blev i Lobet af det 17de Aarhundrede betydelig for- øget, da saavel Hollændere som Englændere, Spaniere og Franflmænd, paa Grund af den forbedrede Bestemmelse af Veiens Retning og Længde, kunde udvide deres So- reiser overmande meget. Cornelius Schouten angav 1616 midt t Sydhavet, sydost for Marquesas-Derne, Punkter, hvor Variationen var Nul. Endnu ligger der t denne Egn det besynderlige afsluttede isogoniske System, hvor enhver Gruppe af de indre concentriffe Linier viser en ringere Af- vigning.6r Mangfoldige magnetiske Apparater opfandtes, og Iagttagernes Virksomhed ansporedes tillige i hoi Grad ved den Iver, man viste for at finde Midler til at bestemme Længden, ikke blot ved Afvigningen, men ogsaa ved Held ingen (en saadan Anvendelse af £>elt>tngen62 ved overtrukken Himmel uden Stjerner meente Wright at være „Guld værd"). Jesuiten Cabeus fra Ferrara, Nivley, Lieu- taud (1668) og Henry Bond (1676) udmærkede sig paa denne Maade. Striden mellem den Sidstnævnte og Beckbvr- row, tilligemed Acostas Idee om de fire Linier uden Af- vigning, som ssulde dele hele Jordens Overflade, bar maa- skee hcivt Indflydelse paa den Theorie, som Halley allerede 1683 fremsatte om fire magnetiske Poler eller Convergcns- punkter. Et vigtigt Tidspunkt i Jordmagnetismens Historie beregnes ved Halley. Han antog, at der paa hver Halvkugle fand- tes en stærkere og en svagere magnetisk Pol, altsaa fire Punkter, hvor Heldingen var 90°; ligesom man nu ved de