XLV1
III. Den magnetiffe Afvignings Forandring i Lobet af
en Soldag.
Under det almindelige Navn „daglige Forandringer"
pleier man sædvcmligviis at indbefatte forstjellige uafhængige
Forandringer, som særligt kunne adstilles ved de forsksellige
Timer for deres Maxima og Minima og ved det Charakte-
ristiffe i deres Vandringer, men som alle have et fælles
Grundtræk, hvorved man kan fore dem tilbage til cn fælles
oprindelig Slatfag; dette fælles Grundtræk er, at Forandrin-
gernes Periode for dem alle er en Middel-Soldag. Den
forste Kundskab til disse Forandringer har man fciact ved at
iagttage deres forenede eller samlede Virkninger, nemlig de
Forandringer i Nejningen af en frit ophængt Magnet, som
vise sig i de forstjellige Timer af Dagen og Natten. Under-
søgeren maa da ved paa forstjellige Mander at gruppere og
sammenstille Iagttagelserne soge at stille fra hinanden de
Virkninger, svin udspringe fra svrsksellige Kilder, og det forste
Skridt til Kundskab om de phpsiske Grunde til, at faa ulige
Virkninger kunne udspringe fra den samme oprindelige Kilde,
er at udfinde de forstjellige Love for Mcenomenerne. Den
Undersøgelse, som har dette Maal fer Oie, har allerede gjort
et Fremskridt, og dens Fremgang kan maaskee befordres ved
at forsoge paa at klassificere be physiske Ksendsgsernmger, i
hvilke man saaledes har saaet Indsigt. Forsøget kan nødven-
digviis kun ufuldkomment lykkes, fordi vor Kundskab hidtil