Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1858
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 176
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000227
Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ene Halvkugle. Paa vore Kundskabers nuværende Standpunkt,
eller rettere paa Grund af vore Kundffabers nuværende Man-
gelfuldhed frembydcr der sig ikke strar nogen physiff Forkla-
ring as en sciadan spstematisk Forsksel mellem Vendepunkterne
paa de to Halvkugler, og vi maae derfor ansee det for i hol
Grad ønskeligt, at der anstilles yderligere Undersøgelser med
Hensyn til de tilsvarende Phcenomener paa andre Steder af
de mellemste Breder paa den sydlige magnetiske Halvkugle.
Foruden de Afvigelser, der indtræffe i Lobet af Dagen,
er der andre, ffjondt af ringere Størrelse, som indtræffe om
Natten. Der er Grund til at troe, at disse for en stor Deel,
om ikke aldeles, soraarsages ved tilfældige Forstyrrelser, om
hvilke man, som tidligere er bemærket, nu veed, at d'e med
Hensyn til Middelværdien af deres Virkninger folge periodiske
Love, blandt hvilke der er en, hvis Periode er en Soldag,
og som har Maximum og Minimum i Timer, sorffjcllige fra
dein, der ere betegnede som heichorcndc til den regelmæssige
daglige Forandring. Men vi ville bedre t et folgende Afsnit
kunne betragte disse Virkninger, saavelsom de Særegen-
heder, man tilfæleigviis har fundet ved Iagttagelser af
de daglige Forandringer under hole Breder paa den nordlige
Halvkugle, og om hvilke mon har Grund til at antage, at
de ogsaa ere Virkninger af tilfældige Forstyrrelser i Egne,
hvor disse Virkninger træde stærkest frem.
§ 2. De halvaarlige Forandringer.
Den daglige Forandring, som et beskreven t foregaaende
Afsnit, findes ved at tage Middcltallet for hele 21 aret, og den
svarer til, hvad man ni a a antage virkeligt vilde finde Sted
hele Aaret igjennem, hvis Solen altid befandt sig i 2Eqva-
tors Plan. Men Iagttagelsen har paaviist Tilværelsen af en