Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1858

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 176

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000227

Fjerde bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 654 Forrige Næste
ene Halvkugle. Paa vore Kundskabers nuværende Standpunkt, eller rettere paa Grund af vore Kundffabers nuværende Man- gelfuldhed frembydcr der sig ikke strar nogen physiff Forkla- ring as en sciadan spstematisk Forsksel mellem Vendepunkterne paa de to Halvkugler, og vi maae derfor ansee det for i hol Grad ønskeligt, at der anstilles yderligere Undersøgelser med Hensyn til de tilsvarende Phcenomener paa andre Steder af de mellemste Breder paa den sydlige magnetiske Halvkugle. Foruden de Afvigelser, der indtræffe i Lobet af Dagen, er der andre, ffjondt af ringere Størrelse, som indtræffe om Natten. Der er Grund til at troe, at disse for en stor Deel, om ikke aldeles, soraarsages ved tilfældige Forstyrrelser, om hvilke man, som tidligere er bemærket, nu veed, at d'e med Hensyn til Middelværdien af deres Virkninger folge periodiske Love, blandt hvilke der er en, hvis Periode er en Soldag, og som har Maximum og Minimum i Timer, sorffjcllige fra dein, der ere betegnede som heichorcndc til den regelmæssige daglige Forandring. Men vi ville bedre t et folgende Afsnit kunne betragte disse Virkninger, saavelsom de Særegen- heder, man tilfæleigviis har fundet ved Iagttagelser af de daglige Forandringer under hole Breder paa den nordlige Halvkugle, og om hvilke mon har Grund til at antage, at de ogsaa ere Virkninger af tilfældige Forstyrrelser i Egne, hvor disse Virkninger træde stærkest frem. § 2. De halvaarlige Forandringer. Den daglige Forandring, som et beskreven t foregaaende Afsnit, findes ved at tage Middcltallet for hele 21 aret, og den svarer til, hvad man ni a a antage virkeligt vilde finde Sted hele Aaret igjennem, hvis Solen altid befandt sig i 2Eqva- tors Plan. Men Iagttagelsen har paaviist Tilværelsen af en