Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

i >':< begge Sider henimod de mellemste Breder, bliver den daglige Middel-Forandring, som er charaktenstisk for hver Halvkugle, meer og meet kjendelig og frembringer, i Forbindelse med Afvigelserne fra den halvciarlige Forandring, sammensatte Phcenomener, hvori den halvciarlige Forandrings Charakteer (som bestaaer i Udsving i modsatte Retninger til samme Ti- mer i Le to forskjellige Halvaar) bevares, saalænge indtil Størrelsen af Afvigelsen i de daglige Forandringers Vende- punkter faner Overvægt over de halvaarlige; naar Phæno- menerne forandre deres Ch^rakteer fra ceqvatorial til den, somsvarer tilStationer paade mellemste Breder. St.Helena er et Erempel paa de æqvatoriale Phænomener, Toronto paa dem, som hore til de mellemste Breder paa den nordlige Halvkugle, og Hobarton paa dem, som hore til de mellemste Breder paa den sydlige Halvkugle. Den Beskrivelse, der er given af den halvaarlige Foran- drings Phænomcner, er paa ingen Maade uforenelig med Len sindrige Hypothese, der er fremsat af den afdode Dr. Lcmg- verg for at forklare dem. (Proc. Royal Society Vol. VIL p. 434). Tidspunktet for Overgangen fra den ene yalvaar- lige Retning til den anden ligger rigtignok omtrent ved Jevndogn, men Iagttagelsen fan endnu ikke siges noiagligt at have bestemt Dagen for Overgangen vcd hvert Jevndogn. Det næste vigtige Sporgsmcial er, ved hvilke andre geo- graphiffe eller magnetiske Særegenheder den Linie udmærker sig, som vi kunne betragte fom Nul-Linien for den daglige Middel-Forandring, og hvor felgelig de halvaarlige Foran- dringer frembringe de eneste daglige Forandringer, der vise sig. De Steder, som forst viste disse charakterististe Mce- nomener for en magneiisk—æqvatorial Station, vare St He- lena og det gode HaabS Forbjerg. Begge ere beliggende