Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

LV nær ved Linien for den mindste magnetiske Kraft paa Jordens Overflade. Dette er en Linie rundt om Jorden, som gaaer tgjennem og forbinder de Punkter t enhver af Jordens Me- ridianer, hvor den magnetiske Kraft i den Meridian er mindst; den er altsaa ikke selv en isodynamifl Linie, men deler Jor- dens Overflade i to Halvkugler, hvor den magnetiske Kraft esterhacmden vcrer paa hver Side af Delingslinien, indtil de hvdpnamiste Linier danne Lemniscater rundt om de to Drcend- punkter for den storste Styrke paa hver Halvkugle. I denne Heenseende har den Krav paa at betragtes som en magnetisk Wqvator, og dette Krav vil blive betydeligt større, hvis den, som er sandsynligt, falder sammen med Nul-Linien for Mid- delværdien af Solens daglige Indflydelse paa Jorden. Det vil være overflødigt at dvæle vcd den cheoretiske Vigtighed, det aabenbort har, nøiagtigt at bestemme ved Iagttagelser paa et tilstrækkeligt Antal vel valgte Steder, om denne Linie for den mindste Kraft eller nogen anden Linie, som overeensstem- mende med forstsellige Hppotheser kunde synes at burde have Fortrinnet, virkelig er Nul-Linien for den daglige Middel- Forandring, d. v. s. den Linie, hvor den daglige Forandring forsvinder, idet man ikke tager Hensyn til den halvaarlige Virkning, som frembringes, eftersom Solen har nordlig eller sydlig Declination, og hvor den halva arlige Virkning følgelig ogsaa forsvinder omtrent ved Jevndognstiderne — men kun da. De som ere tilboielige til at henfore alle de magnetiffe Foran- dringer, og blandt dem især de daglige Forandringer, til Virk- ningerne af Varmen eller af thermo-electriske Stromme, frem- bragte paa Jordens Overflade eller i Atmosphærens helere Egne, vilde, overeensstemmende med deres forfljellige Synsmaader, en- ten foretrække Jordens 2Eqvcttor eller en eller anden foranderlig Linie, saasom „Parallelen gsennem den Vredegrad, hvor Solen er