Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

t Zenith," som den Linie, hvorfra det var sandsynligst, at de Virk- ninger stulde begynde, som maatte antages at gaae fra de mere opvarmede Dele af Jordkloden til de mindre varme. Deri- mod er der paa den anden Side dem, som ville ansee det for mere sandsynligt, at Virkninger, som i og for sig selv cre magnetiske, i deres stærkt fremtrædende Phcenvmener maae staae i Forbindelse med Linier, som cre charakterististe med Hensyn til Jordens Magnetisme, og imellem dem vil der udentvivl være mange, som ville være tilboielige til at fore- trække Linien uden Hclding, som faa ofte kaldes den magne- tiske Wqvator. Med Hensyn til saadanne vigtige Sporgs- maal forlange vi naturligviis afgiorende Beviser, men dem kunne vi nu neppe give, uagtet de Ksendsgierninger, som allerede ere beksendte, paa det Bestemteste synes at pege hen paa Linien for den mindste Kraft, som ben, der afgiorende bor have Fortrinnet. St. Helena er ten Station, som forst paa en ufejlbarlig Maade viste de særegne Grundtræk for den halvaarlige Forandring, og hvor der idctmindste tiliiærmelsesviis ikke fandtes nogen anden daglig Forandring; den ligger un- der en spdlig Brede af 15° 56', og Hcldingen er 22 °. Den ligger folgelig i en betydelig Afstand baade fra Jordens Wqvator og fra Linien uden Helding, og med Hensyn til So- lens lodrette Stilling, da er denne i Zenith for St. Helena i den forste Uge af November og den forste Uge af Februar, hvor- imod Jevndognene ere de Tidspunkter, da den halvaar- lige Forandring stifter Retning, og alle daglige Forandringer forsvinde. Paa den anden Side ligger St. Helena meget nær ved Ven nuværende Stilling af Linien for den mindste Styrke, der som en Folge af den store Afstand (paa den Deel af Jorden) fra de to Brcendpunkter for den storste Styrke paa den sydlige Halvkugle har en stor sydlig Doming