Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

LVIll den Side hele Aaret igsennem det storste østlige Udsving om Formiddagen, og det storste vestlige om Eftermiddagen. (Ai- mé, Explor. Sei. de l’Algérie, 1846 T. II. p. 218). Al- gier har altscia ikke Charakteren af en magnetisk-æqvaton'al Station, hvorimod Cap har den. Paa Cap er atter, naar ben hcilvaarlige Forstsel bortflaffes (ved at tage Middcltallet cf de to Halvaar, faa at Afvigelserne til modsatte Sider hæve hinanden), den tilbageblivende eller den daglige Middel- Forandring overmande ubetydelig og har en Størrelse, fom svarer til en Station, der er i meget ringe Afstand fra den Linie, hvor ten aldeles skulde forsvinde, hvorimod ben dag- lige Middel-Forandring i Algier har en Størrelse af omtrent 7',5 (Aimé, p. 19), hvilket kun er lidt mindre end i Toronto eller Hobarton. Saaledes har Algier altsaa ogsaa i denne Henseende Charakteren af en Station paa de mellemste Bre- der, og Cap af en æqvatonal Station. De her on forte Ksendsgserningcr synes saaledes aldeles ikke at kunne forenes med Hypotheser om Virkninger of Var- men eller af ihermo-electriffe Stromme, ligcsaalidt som med Aragos Antagelse, at man vilde finde, at den daglige Foran- dring stiftede Retning „i det Dieblik, da Solen ganer fra den ene Side af Zcm'th til den anden"; ligesom de heller ikke be- kræfte den Mening, at Linien uden Helding in a a betragtes som den magnetiffe Wqvator. Det syneö at folge af det Anferte, at en physisk Forkla- ring af de Omstændigheder, som ledsage de halvciarlige For- andringer, in a a gjore Nede for de Tidspunkter, hvor den halvaarlige Afvigelse stifter Retning, hvilke Tidspunkter synes at staae i Forbindelse med Solens Gsennemgcmg gjennem den geo graphi ske LEqvator, sciavclsom ogsaa for de omtalte Phænomcners Foideling paa Jordens Overflade, hvilket synes