Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

LIX at flane i Forbindelse med den magnetiske Wqvator eller Linien for den mindste Styrke. Det er ovenfor blevet bemærket, at Vendepunkterne eller Timerne for den storste østlige og storste vestlige Værdi af den halvaarlige Deel af de daglige Forandringer ere fra Kl. 7 til 9 Form, og fra Kl. 12 til 2 Efterm. Ved at gaae endnu noiagtigere i Detail med Henspn til denne almindelige Bestemmelse, finder inan, indenfor de ovennævnte Grændser, en mærkværdig Forstjcl mellem de to Halvaar, der viser en flaaeiide Analogie med en lignende Forstjcl, der i det fore» gaaeude Afsnit blev udhævet mellem de neiagtige Vendepunk- ter for de regelmæssige daglige Forandringer i Lobet af en Soldag paa de to Halvkugler. Naar Solen er i de nord- lige Tegn, og Retningen af den halvaarlige Forandrings Be- vægelse falder sammen med den for den regelmæssige daglige Bevægelse hele Aaret igser.nem paa den nordlige magnetiske Halvkugle, indtræffe Tiderne for den halvaarlige Forandrings Bevægelse systematisk lidligere end i det andet Halvaar, naar Solen er i de sydlige Tegn, og Retningen falder sammen med den for den regelmæssige daglige Bevægelse paa den sydlige Halvkugle; ligesom ogsaa Tiderne for den regelmæs- sige daglige Dcvægclse hele Aaret igjeimem indtræffe tidligere paa den nordlige end paa den sydlige Halvkugle. I disse mindre Detail saavelsvm i de storre Grundtræk finder man lignende Overeensstemmelser og Forstjelligheder i de to Halv- aar og paa begge Halvkuglerne. De to Halvaars særlige Charakteer sees i sin simpleste Form paa de magnetifl-ækva- toriale Stationer, hvor de regelmæssige daglige Forandringer aldeles forsvinde, og hvor den halvaarlige Indflydelse bestem- mer hele den daglige Forandring (i Lobet as Dagtimerne). Dette er godt udviklet (især med Hensyn til de storste Værdier om