Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

65 Sabines magnetifle og astronomiske Iagttagelser paa Reisen med John Ross til Davis - Siratet, Baffins-Dugten og Lancaster-Sund 1818, saavelsom paa Reisen mcd Parry (paaHecla og Griper) gjen- nem Barrow-Strccdet til Melvilles D 1819-1820; John Franklin, I),. RichardsonogBack1M9—1822; de samme 1825—1827, og Back alene 1833—tt?35 (hvor hans 9?ating, hele Uger igjennem, næsten alene bestod i en Lavart, Gyrophora pustulata, de Canadifle Jageres Tripe de Roche; ben ex chemist undersegt af John Stenhouse i l-KiI. Transact, for 1849 P. IL p. 393); Parrys anden Reift med Lyon vaa Furp og Hekla 1821-1823; Parrys treble Reise med James Clark Ross 1824—1825; Parrys fjerde Reise, et Forsog med Licutn. Foster og Crozier pna at treenge frem mod Nord fta Spitzbergen paa øsen- de kom til 82° 45' Brede; John Ross med sin lcerde Broderson James Clark Ross, hvis anden Steife, paa Felir Booths Bekostning, blev faa farefuld paa Grund af sin Sccngfce, 1829-1833; Dease og Simp fon (af Hudsonsbugt-Selskabet) 1838-1839; og endelig t den nyeste Tid, for at vpsoge Sir John Franklin, Reiserne af Savt. Om man ep, Austin, Penny, Sir John Ross og Phillips 1850 1851. Sapt. Penny naciede paa fin Reise lccngst mod Nord (77° 6' S3r.) i Victoria- Canalen, i hvilken Wellingtons Canal udmundcr. 1819—1821. Vellinghausens Reise i det sydlige Jishav. 1819. Udgivelsen af Hansteens store Vcrrk über denMagne- t i s mu s d er Erde, som dog allerede var fuldendt 1813; det har udovet en meget betydelig Indflydelse paa at oplive de geo-magnetifle Studier og give dem en bedre Retning. Ester dette fortræffelige Arbeide fulgte Hansteens Kort over de krumme Linier med samme Helding og Styrke- for en stor Deel af Jordens Overflade. 1819. Iagttagelser af Admiral Roussin og Givrp ved den brasilicmfle Kyst imellem Mundingerne cif Maranon og Plata-Strommen- 1819—1820. Arst ed gjor den store Opdagelse, at en Leter, der gjennemstrommes af en electrifl Strom, vil, faalæiifle Strømmen varer, udove en bestemt Virkning paa Retning en as Magnctnaalen i Forhold til deres indbyrdes Stilling. Dm forste Udvidelse af denne Opdagelse (fom tilligemed Metallernes Udskillelse af Alkalierne og ven dobbelte Art af Polarisation69 vistnok var ten meist glimrende i bette Aarhundredc) var Aragos Iagttagelse, at en Ledningstraad, hvorigjennem der gacicr en electrifl Strom, tiltrcckkcrJernfiilspaaner, selv nciar den er af jobber eller Platin, og disse blive hcrngende ved den ligesom ved en Magnet; ligeledes at naar man lægger Naale inden i en siruedannet galvanisk Ledningstraad, ville de afvexlcnde faae forflMge Mcignctpvlcr, kftcr- som man giver Vindingerne modsatte Retninger. (Annales de Chimie et de Physique T. XV. p, 93). Efter Opfindelsen of disse paa mangfol- dige forskellige Maader sremstillede Forsog fulgte Amperes «åndrige A. ». Humboldt, Kosmos IV. 5