Kosmos IV
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

95 famme H elding), saavelsom til det, der bestemmer dem, nemlig Heldingens hurtigere eller langsommere Tilvcert fra den magnetiske Wqvator, hvor Heldingen er — O, til den nordlige og sydlige Magnetpol, hvor den vandrette Kraft forsvinder; og det er saameget desto vigtigere, som Jordens hele Magnetkraft ikke uden noie Kjendstab til Heldingen kan udledes af den vandrette Kraft, som man kan maale med ovcrveiende Noiagtighed. At man kjender den geographiske Beliggenhed af baade den ene og den anden Magnetpol, ffyldes en og samme dristige Sofarers Iagttagelser og vlden- fiabelige Virksomhed, Sir James Ross: i Norden paa ben anden Expedition 23 under hans Onkel, Sir John Ross (1829—1833), t Syden paa den af ham selv ledede Syd- pols- Expedition (1839—1843). Den nordlige Magnetpol (Br. + 70° 5', V. 99° 5' V.) er fem Bredegrader længer borte fra den Pol, hvorom Jorden dreier sig, end den syd- lige (Br. — 75° 5', L. 151° 48' £>.); fremdeles har den sydlige Magnetpol 109° meer vestlig Længde fra Paris's Meridian end den nordlige. Den sidste ligger i Boothia Felix, en stor O meget nær ved det amerikanske Fastland og en Deel af det Land, Capt. Parry tidligere havde kaldt North Somerset. Den ligger lidt fra den vestlige Kyst af Boothia Felix, ikke langt fra Forbjerget Adelaide, som springer frem i King William’s Sea og Victoria Street.24 Den sydlige Magnetpol har man ikke umiddelbart kunnet naae, saaledes som den nordlige. Den 17 Febr. 1841 var Erebus kommen til Br. — 7G° 12' og L. 161 0 40' O., men Heldingen var da sorst 88° 40', og man troede sig følgelig endnu i en Af- stand af 160 engl. Somile fra den sydlige Magnetpol.20 Mange noiagtige Iagttagelser over Afvigningen (for at be- stemme de magnetiske Meridianers Krydsning) gsore det hoist