Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1859

Serie: Kosmos

Forlag: F.H. Eibe

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Andet Oplag

Sider: 166

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000166

Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 584 Forrige Næste
96 flUtte den forste foresatte Cyclus, dog allerede paa en glim- rende Maade opnaaet Hensigten af Opdagelsen as nye Pla- neter, da, om end ikke Udelukkende, saa dog fornemmeligen ved disse, indtil 1850 syv nye Planeter ere blevne opda- gede".23 Af de 24 Blade, som flulle fremstille den Deel af Himlen, der strækker sig 15° til begge Sider af Wqvawr, har Akademiet hidtil udgivet 16. De indeholde scravidt mulig alle Stjerner indtil 9de og deelvis indtil 10de Størrelse. De omtrentlige Vurderinger, man har vovet an- gaaeude Antallet af de Stjerner, som med Nutidens store rum- gjennemtrængende Kikkerter skulde kunne være synlige for Men- nestet over hele Himle«, ville her ogsaa passende være nt omtale. Struve antager, med Hensyn til det Herschelske 20fods Speilteleflop, der blev ailvendt ved de berømte Stjerne- tællittger (gauges, sweeps), ved en 180gange Forstørrelse, for Zonerne 30° til begge Sider af LEqvator, Antallet 5800000; for hele Himlen, 20374000. Ved Hjælp af et eildnu mægtigere Instrument, det 40fods Speilteleffop, antog Sir Wiliam Herschel alene i Mælkeveien 18 Millioner for synlige 24. Efter en omhyggeligere Betragtning af de med til- svarende Stedbestemmelser i Cataloger opforte Firstjerner, saa- vel dem der ere synlige for det blotte Dje, som de Udeluk- kende telestopiste, vende vi os nu til deres Fordeling og Gruppering paa Himmelhvælvingen. Vi have feet hvor- ledes de ved deres Ubetydelige og saa overmaade langsomme (tilsyneladende og virkelige) Stedforandring, deels som en Folge af Præsessionen og den ulige Indflydelse af vort Sol- systems Fremskriden, deels af den dem egne Bevægelse, der endogsaa kun er bekjendt ved et forholdsmæssig ringe Antal, ere at betragte som Stottepuncter, Grændscstene, i de