Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
flUtte den forste foresatte Cyclus, dog allerede paa en glim-
rende Maade opnaaet Hensigten af Opdagelsen as nye Pla-
neter, da, om end ikke Udelukkende, saa dog fornemmeligen
ved disse, indtil 1850 syv nye Planeter ere blevne opda-
gede".23 Af de 24 Blade, som flulle fremstille den Deel
af Himlen, der strækker sig 15° til begge Sider af Wqvawr,
har Akademiet hidtil udgivet 16. De indeholde scravidt mulig
alle Stjerner indtil 9de og deelvis indtil 10de Størrelse.
De omtrentlige Vurderinger, man har vovet an-
gaaeude Antallet af de Stjerner, som med Nutidens store rum-
gjennemtrængende Kikkerter skulde kunne være synlige for Men-
nestet over hele Himle«, ville her ogsaa passende være
nt omtale. Struve antager, med Hensyn til det Herschelske
20fods Speilteleflop, der blev ailvendt ved de berømte Stjerne-
tællittger (gauges, sweeps), ved en 180gange Forstørrelse,
for Zonerne 30° til begge Sider af LEqvator, Antallet
5800000; for hele Himlen, 20374000. Ved Hjælp af et
eildnu mægtigere Instrument, det 40fods Speilteleffop, antog
Sir Wiliam Herschel alene i Mælkeveien 18 Millioner for
synlige 24.
Efter en omhyggeligere Betragtning af de med til-
svarende Stedbestemmelser i Cataloger opforte Firstjerner, saa-
vel dem der ere synlige for det blotte Dje, som de Udeluk-
kende telestopiste, vende vi os nu til deres Fordeling og
Gruppering paa Himmelhvælvingen. Vi have feet hvor-
ledes de ved deres Ubetydelige og saa overmaade langsomme
(tilsyneladende og virkelige) Stedforandring, deels som en
Folge af Præsessionen og den ulige Indflydelse af vort Sol-
systems Fremskriden, deels af den dem egne Bevægelse, der
endogsaa kun er bekjendt ved et forholdsmæssig ringe Antal,
ere at betragte som Stottepuncter, Grændscstene, i de