Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

97 umaalelige Verdensrum; nemlig som saadanne, der aabenbare den opmærksomme Iagttager Alt, hvad der bevæger sig imel- lem dem, enten med en hurtigere Bevægelse eller i modsat Retning, og saaledes følgelig af alle de Himmellegemer, der ere af planetariff Natur. Den forste eller Hovedinteressen ved Skuet af Firmamentet optager, allerede paa Grund af Mængden og den overvejende Masse af Himmellegemer der opfylde Verdensrummet, Firstjernerne; fra dem Udgaaer, i Beundring af Firmamentet, den stærkere, sandselige An- sporing. Vandrestjernernes eller de planetariffe Him- mellegemers Baner tiltaler mere den grublende Fornuft, hvil« ken de frembyde forviklede Problemer, og derved paaskynde Udviklingsgangen i astronomist Tankeudvikling. Iblandt Mængden af de paa Himmelhvælvingen synlige, ligesom ved Tilfælde grupperede store og smaa Stjerner, have endog de raaeste Folkestammer (hvilket flere af de saakaldte vilde Folkefærds omhyggelige« undersøgte Sprog bevidne) stedse afsondret enkelte, og næsten overalt de samme, Grupper, i hvilke klare Stjerner, enten ved deres Nærhed til hinanden, eller ved deres gjensidige Stilling, eller ogsaa ved en vis Jsolerthed, tildrage sig Opmærksomheden. Saadanne Grup- Per vakte den dunkle Anelse om deres Deles Relation til hinanden; de erholdt, betragtede som Hele, enkelte Navne, der, om end forskjellige fra Stamme til Stamme, og fo ni oftest laante fra Jordens organiske Frembringelser, phantastisk oplive de ode, stille Num. Meget tidligen ere saaledes, som adskilte Grupper, betragtede: Syvstjernen (Klukhonen), de syv Stjerner af den Store Vogn (den Lille Vogn senere, og kun paa Grund af dens ligesom i mindre Maalestok gjen-- tagne Form), Orions Belte (Iacobsstaven), Cassiopeja, Svanen, Skorpionen, det sydlige Kors (paa Grund af Net- A. v. Humboldt, Koömos III' 7