Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

99 ter, ligefrem udtrykte i Tal; medens samtidigt Mythologien ved Folkesandsens enten livligere eller morkere Stemning, vedblev med uindstrænket Vilkaarlighed at raade i de hoje Himmelrum. Den primitive græske Sphære (jeg folger her atter, lige- som i den physiske Verdensbetragtnings Historiens, min saa tidligen bortrevne aandrige Ven Letronnes Under- søgelser), den græske Sphære er Tid efter anden bleven op- fyldt med Stjernebilleder, uden at man i Førstningen tænkte sig dem i nogeusomhelst Relation til Ekliptiken. Saaledes kjendte allerede Homer og Hesiodus forstjellige med Navne betegnede Stjernegrupper og enkelte Stjerner: bitn, Bjo r- n e ii („som ellers kaldes Himmelsvognen — og som ene aldrig sænker sig i Orkeanos's Bad"), Bootes og Orions Hund; denne, Sirius og ArktUr; begge, Plejaderne, Hyaderne og Dr ton.26 Naar Homer to Gange, siger at ikkun Bjørnens Constellation aldrig sænker sig i Havet; saa folger deraf blot, at til hans Tid, i den græsse Sphære, ikke vare tilstede: Stjernebillederne Dragen, Cepheus og den lille Bjorn, der ligesaavel ere Stjernebilleder, som destaae af Circumpolarstjerner, og der saaledes ligesaalidet nogensinde gaae ned ander Grækenlands Vrede. Kundskaben om Eristentsen af de enkelte Stjerner, der danne hine tre Katasterismer, benægtes ingenlunde; kun deres Ordning i Stjernebilleder. Et længe ofte mis forstemet Sted hos Strabo (Hb. 1 pag. 3 Casaub.) over Homer II. XVIII, 485—489 beviser fortrinsvis, hvad her er vigtigt, nemlig Billedernes sv c ces si ve Optagen i den græste Sphære. „Med Uret", siger Strabo, „beskylder man Homer for Uvidenhed, som om han kun skulde have kjendt een Bjorn istedet for to. For- modentlig var den anden dengang endnu ikke forstjernet. 7