Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

101 kun indtage 19 o til 23°; og som overhovedet ubeqvemt svæve Syd og Nord for Ekliptiken: snart ere vidt adskilte, snart, saasom Tyren, Vædderen, Vandmanden og Steenbukken, snæ- vert sammentrængte og næsten gribende ind i hinanden. Disse Forhold bevidne, at man til Zodiakal-Tegn stemplede tidligere dannede Katasterismer. Vægtskaalens Tegn blev ifølge Letrønnes Formod- ning indfort paa Hipparchs Tid, maaskee af denne selv. Dog omtales den hverken af Eudorus, Archimedes eller Au- tolykus; end ikke af Hipparch nævnes den nogensinde i det Lidet vi af hans Skrifter endnu besidde (naar Undtages paa et enkelt, sandsynligvis af en eller anden Copiii forfalstet Sted^O). Dette Tegn forekommer forst hos Geminus og Varro, neppe et halvt Aarhundrede for vor Tidsregning; og da Hangen til Astrologie snart brod mægtig ind i de romerske Folkesæder, navnlig fra August til Antonin, fact erholdt ogsaa de Stjernebilleder „som ligge ved den himmelste Solver", en forhøjet, phantastist Vigtighed. De ægyptiske Dyrekreds- Billeder fra Dendera, Esne, Propylonen i Panapolis og nogle Mumie-Laag tilhore den første Halvdeel af dette Tidsrum for romersk Verdensherredømme; hvilket Visconti og Testa allerede paastode i en Epoche, hvor endnu ikke alle Materia- lier til dette Sporgsmaals Besvarelse vare samlede, og t hvilken der herskede vilde Hypotheser angaaende Betydningen af hine symbolfte Zodiakal-Tegn og deres Afhængighed af Jevndognspunkternes Præsession. Den hoje Alder, som August Wilhelm von Schlegel, ifølge Steder af Manus Lov- bog, af Valmikis Ramayana og af Amarasnchas Ord- bog, vil tillægge de i Indien fundne Dyrekredse, ere efter Adolph Holzmanns skarpsindige Undersøgelser bleven meget tvivlsom 80.