Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

102 Den i Aarhundredernes Lob saaledes tilfældigt opstaaede, kunstige GrUppering af Stjerner til Billeder, deres ofte ubeqvemme og ubestemte Omrids; den forvirrede Betegnelse af enkelte Stjerner i Constellationerne, med Udtømmelse af flere Alphabeter, saaledes som-i Skibet Argo; den paa den sydlige Himmel smagløse Sammenblanding af mythiffe Per- soner med physikalffe Instrumenters, chemiffe Ovnes og Pendeluhres nygterne Prosa: har flere Gange ledet til For- siag om nye, aldeles billedlose Inddelinger af Himmelhvæl- vingen. For den sydlige Hemisphære, hvor ikkun Skorpionen, Skytten, Centauren, Skibet og Eridanus have en gammel digterift Eiendomsret, synes Foretagendet mindre voveligt31. Firstjernehimlen (Apulejus's orbis inerrans), det uegentlige Udtryk Firsts erne (Manilius's as Ira fixa) er- indrer, hvilket allerede t Indledningen til Astrognoslen er bemærket, om Forbindelsen, ja om Forverlingen af Be- greberne om Paaheftningen og absolut Ubevægelighed (Fintet). Naar Aristoteles kalder de ikke-vandrende Verdenslegemer ItoTtXom] aoTQcz") paaheftede Qevdtcfe/Lbeva), og Ptolemæus dem til- eller fastvorede; faa referere disse Benævnelser sig nærmest til Anarimenes's Forestilling om den krystalagtige (iisagtige) Sphcere. Alle Firstjernernes tilsyneladende Bevæ- gelse fra Ast til Vest, medens deres gjensidige Afstand ufor- andret bliver den samme, havde avlet denne Hypothese. „Fir- stjernerne QanXctry aorya) hore til de ovre, fra os mere fjerne Regioner, hvor de som Som ere heftede paa Krystal- himlen; Planeterne (g-otq« n’kavc'ifievct eller nkavr^a~), som have en modsat Bevægelse, hore til de lavere, nær- mere Regioner."'^ Naar det allerede hos Manilius, i Ccesa- rernes tidligste Tid hedder Stella fixa isteret for infixa eller affixa, saa lader det sig antage, at Skolen i Rom, dog kun