Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

103 t Begyndelsen, fastholdt den oprindelige Betydning af, at være paafestet, da imidlertid Ordet fixus ogsaa indeslutter Betyd- ningen af Ubevcegelighed, ja endogsaa kan tages synonym med immotus og im mobil is, saa var det let, at Folketroen eller- meget mere Talebrugen efterhaanden fortrinsvis knyttede Ideen om Ubevægelighed til en Stella fixa, uden derfor til- lige at knytte Tanken til den faste Sphcere, hvorpaa den er heftet. Saaledes turde Seneca kalde Firstjerneverdenen et fixum et immobilem popuhim. Om vi end ifolge Stobæus og Samleren af „Philo- sophernes Anskuelser" fore Benævnelsen Krystalhimmel (9: Iishimmel) tilbage til Anarimenes^s tidlige Tid; saa finde vi dog Ideen, som ligger til Grund for denne Benæv- nelse, forst flarpere udviklet hos Empedokles. Firstjernebim- len anseer han for en fast Masse, som dannet af ben ved Ild krystalagtig fast-blevne SEcher.^ Maauen er for ham et ved Ildens Kraft hagelagtig stivnet (sammenløbet, coaguleret) Legeme, der modtager sit Lys fra Solen. Det oprindelige Begreb om Gjeuuemsigtigt, Sammenløbet, Fastnet vilde efter de Gamles Physik35 og deres Begreber om det Flydendes Fastbliven ikke umiddelbart fore til Begrebet om Kulde og Jis; men Slægtskabet af xQvorakXoc; med xptog 0g xQvoTcuvco, ligesom Sammenligningen med det gjeunem- sigtigste af alle Legemer, foranledigede den bestemtere Paastand, at Himmelhvælvingen maatte bestaae af Jis eller Glas. Saaledes finde vi hos Lactantius; co el um aerem glaciatum esse, samt vi tre um coelum. Empedokles har vistnok ikke tænkt paa phonicisk Glas, men vel paa Luft, som formedelst den ildagtige A§ther er coaguleret til et gjennemffgtigt, fast Legeme. Ideen om Gjennemstgtigheden var i Sammenlig- ningen med Isen, xcnjoraXko^, det Fremherskende; man