Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

104 tænkte ikke paa Isens Oprindelse ved Kulden, men nærmest kun paa dens Egenskab som gjennemsigtig Fortættet. Naar Digteren brugte selve Ordet Krystal, saa betegnede Prosaen (saaledes som det i den 34te Anmærkning anførte Sted af Achilles Tatius, Aratus's Commentator, bevidner) sig derimod kun af Udtrykket: k r y s t a l l i g n e n d e, xQ^orakloetd^Q. Ligervis betyder nd/og (af Hv^vvo&aL, at fa st ne, blive fast) et Stykke Jis, hvorved alene Fortætningen, eller Fastblivel- sen, tages i Betragtning. Ved Kirkefædrene, der aldeles vilkaarligt og nvidenska- beligt antoge Himmelhvælvingen at bestaae af 7 til 10 Glas- lag, lejrede over hinanden ligesom Lagene omkring et Log, er Ansiuelsen af Himlens Krystalhvælving overfort til Mid- delalderen; ja den har endog lige indtil vore Dage vedlige- holdt sig i enkelte Klostre i det sydlige Europa, hvor, til min store Forundring, en ærværdig Kirkefyrste, efter det saa meget Opsigt vækkende Aerolithfald ved Aigle, yttrede for mig den Mening at, hvad vi kalde: „med vitrificeret Skorpe bedækkede Meteorstene", vare ikke Dele af den faldne Steen selv, men derimod et Stykke af den ved Stenen itUflagne krystalne Himmel. Kepler, foranlediget ved Be- tragtningen over de alle Planet-Baner gjennemskjærende Kometer, har allerede halvtredie Aarhundrede tidligere roeft36 sig af, at have nedbrudt den berømte Girolamo Fracastoros 77 homocentriste Sphcerer, saavel som alle ældre tilbagevirkende Epicykler. Hvorledes saa store Aander som Eudorus, Me- ncechmus, Aristoteles og Appollonius fra Pergce have tænkt sig Muligheden af Mechanismen og Bevægelsen af faste, i hinanden gribende, Planeterne forende Sphcerer; om de be- tragtede disse Systemer af Ringe kun som ideale Betragt- ningsmidler, som Fictioner af Tankeverdenen, hvorved Pla-