Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

Ill ner beromt blevne Stjerne i Skibet, t] Argus, som jeg snart kommer til at nævne omstændeligere, forandrer ikke alene sin Lysstyrke, den forandrer ogsaa sin Farve. I Aaret 1843 fandt i Calcutta Herr Mackay denne Stjerne i Farve lig Arkturus, altsaa rodlig guul54; men i Breve fra Santiago de Chile, Februar 1850, betegner Lieutenant Gilliß dens Farve endnu dunklere end Mars's. Sir John Herschel gi- ver i Slutningen as hans Capreise en Fortegnelse af 76 rubinfarvede, (ruby coloured) smaa Stjerner af 7de indtil 9de Størrelse. Nogle vise sig i Kikkerten som Bloddraaber. Ogsaa Fleertallet cif de foranderlige Stjerner beskrives^ som rode og rodlige. Undtagelser gjore: Algol i Medusas Hoved, 3 Lyræ, e Aurigæ der have et reent hvidt Lys. Mira Ceti, hvis periodiske Lysverel tidligst blev er- fjenbt56, har et stærkt rodligt Lys; men Foranderligheden af Algol, 3 Lyræ... beviser, at den rode Farve ikke er nogen nødvendig Betingelse for Lysforandring, saaledes som ogsaa flere rode Stjerner ikke hore til de foranderlige. De lys- svageste Stjerner, ved hvilke Farven endnu har ladet sig stjelne, hore ifølge Struve til 9de og 10de Størrelse. Blaae Stjerner omtaler forst Mariotte 1686 i hans Traité de couleurs.57 Blaalig er T] i Lyren. En lille Stjernehob af S1/» Minuters Tværmaal paa den sydlige Himmel, bestaaer efter Dunlop ikkun af blaae Smaastjerner. Iblandt Dobbeltstjernerne gives der mange, hvor Hovedstjer- nen er hvid og Ledsageren blaa; nogle, hvor saavel Hoved- stjernen som Ledsageren begge have et blaat Vt;é58 (saaledes ti Serp. og 59 Androm). Undertiden ere, saaledes som i den af Lacaille som en Taageplet antaget Stjernesværm ved x i det sydlige Kors, over hundrede mangefarvede (røbe, gronne, blaae og blaagronne) Smaastjerner saaledes sammentrcengte,