Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

112 at de i store Kikkerter ligne polychrome ZEdelstene (like a superb piece of fancy jewellery 59). I Stillingen af visse Stjerner af forste Størrelse, troede de Gamle at erkjende en mærkværdig, symetrifl Anordning. Saaledes var deres Opmærksomhed fortrinsvis rettet paa de saakaldte fire kongelige Stjerner, som i Sphæren staae ligeoverfor hinanden, nemlig paa A ld eb aren og Antares, NegulUs og Fomalhaut. Vi finde denne regelmæssige Ordning, som jeg allerede andensteds^ har behandlet, udfor- lig nævnet hos Julius Firmicus Maternus 61, en af de sildi- gere romerste Skribenter, fra den constantmsie Tid Rectascen- sional-Forstjellen imellem de kongelige Stjerner, stellæ regales, ere: 11" 57' og 12h 49'. Den Vigtighed, som man tillagde denne Gjenstand, er sandsynligvis grundet paa Traditioner fra Orienten, som under Cæsarerne tilligemed stor Forkjærlighed for Astrologie trængte ind t det romerske Rige. Et mørkt Sted hos Hiob (9, 9), hvor Sydens Kamre stilles i Modsætning til Lænden, d. e. den store Bjorns Nord-Stjernebillede (den berømteTyre^Lcend paa de astronomiske Fremstillinger i Dendera og i den Egyptiske Dodebog) synes ligeledes ved 4 Stjernebilleder at ville betegne de 4 Himmelegne (Cardinalpunkter). 62 Naar en stor og skjon Deel af den sydlige Himmels Stjerner hinsides 53° sydlig Declination var forbleven Old- tiden, ja endog den sildige Middelalder, tilhyllede; saa blev omtrent hundrede Aar for Kikkertens Opfindelse, Kundska- ben om Sydhimlen efterhaanden fuldstændigere. I Ptole- mceus's Tid faae man i Alerandriens Horizont: Alta- ret: Centaurens Fodder; det sydlige Kors, regnet til Cen- tauren eller vel 63 ogsaa til A§re for Augustus (ifølge Plinius) Cæsaris Thronus kaldet; endelig Kanopus (Kanvbus) t Skibet,