Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

113 som Skoliasten til Germanicus64 kalder Ptolemæon. I Catalogen i Almagest er ogsaa Stjernen af forste Størrelse, den sidste i Floden Eridanus (arabisk achir el-nahr), Achernar, opfort, omendffjondt den var 90 under Horizon- ten. En Efterretning om Tilværelsen af denne Stjerne var altsaa bleven bragt Ptolemæus ved sydligere Skibsfarter t det rode Hav eller imellem Ocelis og den malabariste Sta- pelplads Muziris.65 Nautikens stigende Fuldkommenhed forte langs med de vestlige afrikanske Kyster rigtignok allerede 1484 Diego Cam, ledsaget af Martin Behaim, 1487 Bartholo- maus Diaz, 1497 Gama paa Farten til Ostindien langt ud over Wqvator og ind i de antarktiffe Have indtil 35° sydlig Drede; men den forste specielle Betragtning af de store Stjer- ner og Taagepletter, Beskrivelsen af de Maggellanske Skyer og Kul sækkene, ja Rygtet om de paa Middel- havets Himmel aldrig sete Vidundere", henhøre til Epochen af Vincent Janez Pinzon, Amerigo Vespucci og Andrea Cor- sali imellem 1500 og 1515. Stjerneafstande paa den sydlige Himmel bleve maalte i Slutningen af det 16de og i Begyn- delsen af det 17de Aarhundrede. 3 Ford elingen af Firstjernerne paa Himmelhvælvin- gen har man forst begyndt at erkjende visse Love for rela- tiv Fortætning, siden William Herschel i Aaret 1785 faldt paa den lykkelige Tanke, i forskjellige H o id er og Retninger, at vurdere Antallet af Stjerner i en og samme Objectivaabning af 15' Tværmaal af hans 20 Fods Speiltelestop. Denne moisommelige Vurderings-Methode (frcniff jauges, engelsk process of gauging the heavens, star - gauges) er i dette -bærk allerede flere Gange bleven omtalt. Synsmarken oin- fattede hvergang kun ’/833ooo af hele Himlen; og saadanne Vurderinger over hele Sphæren vilde, ifølge en Bemærkning af A. v. Hu mb old t, Kosmos III. o