Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

[114 Struve, vare 83 2lar.67 Ved Undersøgelserne om den partielle Fordeling af Stjernerne, maa man i Særdeleshed bringe de Storrelsesclasser, hvortil disse photometrisk hore, med i Betragt- ning. Naar man bliver staaende ved de klare Stjerner af 3die eller 4te Sterrelsesclasse, saa finder man disse i d et H el e tem- melig ligeligt 68 fordelte, dog i den sydlige Hemisphære, fra e i Orion indtil a t Korset, fortrinsvis sammentrængte i en pragtfuld Zone, i Netning af en Storcirkel. Den forfijcllige Dom som as Reisende er bleven fældet over den sydlige og nordlige Himmels relative Skjonhed, afhænger, som jeg formener, ofte kun af den Omstændighed, at nogle Iagt- tagere have besøgt de sydlige Negioner paa en Tid, i hvil- ken ten sijenncste Deel af Cønstcllationerne culminere om Dagen. Imidlertid fremgaaer, saavel ved den ældre som yngre Herschels Vurderinger med Hensyn til Himmelhvæl- vingen, at Firstjernerne fra 5te til 6te Orden nedad ind- til under 10de og 15te Størrelse (altsaa især de telestopisie) regelmæssig tiltage i Mængde, alt eftersom man nærmer sig Mælkevejens Ringe (6 yaLa∾ zt'zZoc); saa at der følgelig gives, saa at sige, Stjerne-Rigdoms og Stjerne- Armods Poler, sidstnævnte retvinklet paa Mælkevejens Hovedare. Stjernelysets Tæthed er mindst i den galak- tiske Kredses Pol; men tager fra alle Sider til, forst langsonit og dernæst hurtigere, med den galaktiske Polar- Distance. Ved en ssarpsindig og omhyggelig Behandling af Resul- taterne af de udforte Stjernetælninger finder Struve, at der, som Middeltal, ligge 29,4 Gange (næsten 30 Gange) saa mange Stjerner i det indre af Bicelkevejen, som i de Regio- ner, der omgive Mælkevejens Poler. Ved nordlig galaktisk Polar-Distance fra O °, 30°, 60°, 75° og90° ere Stjerner-