Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

129 „Den nye Stjerne", vedbliver Tycho, „fandt jeg uden Hale ikke omgivet af nogen Taage, aldeles lig alle de andre Fir- stjerner, men endnu stærkere funklende end en Stjerne af forste Størrelse. Dens Lysglands øvergik baade Sirius's, Lyrens og Jupiters. I Klarhed kunde den kun sammenlig- nes med Venus, naar denne er Jorden nærmest, (paa hvilken Tid kun dens fjerde Deel er oplyst). Folk med skarpt Syn kunde endog stjelne denne nye Stjerne om Dagen ved klar Luft ja selv i Middagsstunden. Om Natten ved overtrukken Luft naar alle andre Stjerner vare skjulte, lod den sig oftere see gjennem temmelig tætte Skyer (nubes non adinodum densas). Afstande fra andre nærliggende Stjerner i Cassiopea, som jeg det hele folgende Aar maalte med megen Omhu, over- beviste mig om dens fuldkomne Ubevægelighed. Allerede i December 1572 begyndte dens Lysstyrke at aftage og den blev Jupiter lig; i Januar 1573 var den allerede mindre klar end Jupiter. Fortsatte photometriske Observationer gave: for Februar og Marts Lighed med Stjerner af forste Stør- relse (Stellarum affixarum primi honoris; thi Tycho synes aldrig at have villet bruge Manilius's Udtryk, stellæ fixæ); for April og Mai Lysglauds som Stjerner af 2den, for Juli og August af 3die, for October og November af 4de Størrelse. Henimod November var ben nye Stjerne ikke klarere end den Ilte i den underste Deel af Stoleryggen i Cassiopea. Ooergangeil til 5te og 6te Størrelse fandt Sted fra December 1573 til Februar 1574. Den folgende Maaned forsvandt den nye Stjerne sporløst for det blotte Dje, efter at have skinnet i 17 Maaneder." (Kikkerten bleo forst opfun- den 37 Aar senere.) Den gradvise Aftagen i denne Stjernes Lysstyrke var iovrigt særdeles regelmæssig, uden, (føm Tilfældet er i veæe A. v. Humboldt, Kosmos. 111. 9