Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

131 dristig over Stjernernes hele Dannelsesproces og Udvikling af kosmiste Taager en Theorie, som har megen Analogie med den store William Herschels. Han antog nemlig, at det dunstformige, i dets Fortætning lysende Himmelstof, danner sig kugleformigt til Firstjerner: Cæli materiam tenuissimam, ubique nos tro visu i et Planetarum circuitibus perviam, in unum globum condensatarn, stellam e(fingere. Dette over- alt udbredte Himmelstof har allerede en vis Fortættelse i Mælkevejen, der dæmrer i en mild Solvglands. Derfor staaer den nye Stjerne, ligesom de, i Aarene 945 og 1264 opluende, paa selve Mælkevejens Rand (quo factum est, quod nova Stella in ipso Galaxiæ margine constilerit); man troer endog endnu at kunne kjende Stedet (Aabningen, hiatus), hvor det laageaglige Himmelstof er ligesorn med- gaaet og borttagets Alt dette minder om den køsmiste Taages Overgang til Stjcrnesvcerme, om den sammenhobende Kraft, Concentrationen til en Centralkjerne, om Hypotheser angaaende den gradvise Udvikling af det dunstformig Flydende til det Faste; hvilke Hypotheser gjorde sig gjældende i Be- gyndelsen af det 19de Aarhundrede, men nu, ifolge de be- standig verleude Oscillationer i Tankeverdenen, paa ny ere blevne allehaaube Tvivl underkastede. Til de nye fremkomne kortvarige Stjerner (temporary stars) kan man med" ulige Grad af Vished henregne folgende som jeg har ordnet efter Epocherne for deres forste Fremkomst: a) 134 for Chr. i Skorpionen, b) 123 efter Chr. i Ophiuchus, c) 173 i Centauren, d) 369 ? e) 386 i Skytten, f) 389 t Ørnen, 9*