Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse

155 Men da disse Ansættelser kun have været ftarpere bestemte, og desuden ferskjellige forstjellige Grundsætninger ved Storrelie- synes det sikkrest intet Hensyn at tage til lighed, idet de af forstjellige Iagttagere ere anførte med for- skjellig Størrelse. foreløbige og ikke Astronomer folge augivelserlie; saa deslige Tilfældigheder, indtil den samme Iagttager ti! for- stjellige Tider har funden bestemt Foranderlighed. Ved alle paa Tabellen opforle er Lette Tilfældet, og disses periodiske Lysverel er sikker, vgsaa hvor selve Perioden enOiiu ikke har været bestemmelig. De angivne Perioder beroe for største Delen paa egne Undersøgelser af samtlige bekjendtgjorte ældre og mine over 10 Aar omfatteilde, endnu Utrykte Iagttagelser. Undtagelser vilde blive angivne i de folgende Noticer over enkelte Stjerner. I disse gjælde Positionerne for 1850 og ere Udtrykte i Nectascemion og Declination. Det ofte forekommende Udtryk Trin antyder den Forskjel i Klarhed, der endnu sikkert lader sig erkjeude med blotte Dine, eller, med Hensyn til de for uvæbnet Oje usynlige Stjerner, gjennem en Frauen- hoferst Cometsoger af 24" Brændvidde. Med Hensyn til de klarere Stjerner over 6te Størrelse belober et Trin sig omtrent til 10de Delen af Forstjellen mellem de paa hinatt- den folgettde Classer; for de mindre Stjerner ere de bruge- lige Storrelsesclasser betydeligt snevrere. 1) o Ceti, AR. 32 0 27', Deel. — 3° 40'; ogsaa Mira kaldet, formedelst den forunderlige Lysverel, som forst blev iagttaget ved denne Stjerne. Allerede i den anden Halvdeel af det 17de Aarhundrede erkjendte man denne Stjernes Perio- dicitet, og Boulliaud bestemte Periodens Varighed til 333 Dage; imidlertid fandt man ogsaa tillige, at denne Varighed var snart længere, snart kortere, samt at Stjernen, naar den var