Kosmos III
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1859
Serie: Kosmos
Forlag: F.H. Eibe
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Andet Oplag
Sider: 166
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000166
Tredie bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
Men da disse Ansættelser kun have været
ftarpere bestemte, og desuden ferskjellige
forstjellige Grundsætninger ved Storrelie-
synes det sikkrest intet Hensyn at tage til
lighed, idet de af forstjellige Iagttagere ere anførte med for-
skjellig Størrelse.
foreløbige og ikke
Astronomer folge
augivelserlie; saa
deslige Tilfældigheder, indtil den samme Iagttager ti! for-
stjellige Tider har funden bestemt Foranderlighed. Ved alle
paa Tabellen opforle er Lette Tilfældet, og disses periodiske
Lysverel er sikker, vgsaa hvor selve Perioden enOiiu ikke har
været bestemmelig. De angivne Perioder beroe for største
Delen paa egne Undersøgelser af samtlige bekjendtgjorte ældre
og mine over 10 Aar omfatteilde, endnu Utrykte Iagttagelser.
Undtagelser vilde blive angivne i de folgende Noticer over
enkelte Stjerner.
I disse gjælde Positionerne for 1850 og ere Udtrykte i
Nectascemion og Declination. Det ofte forekommende Udtryk
Trin antyder den Forskjel i Klarhed, der endnu sikkert
lader sig erkjeude med blotte Dine, eller, med Hensyn til
de for uvæbnet Oje usynlige Stjerner, gjennem en Frauen-
hoferst Cometsoger af 24" Brændvidde. Med Hensyn til
de klarere Stjerner over 6te Størrelse belober et Trin sig
omtrent til 10de Delen af Forstjellen mellem de paa hinatt-
den folgettde Classer; for de mindre Stjerner ere de bruge-
lige Storrelsesclasser betydeligt snevrere.
1) o Ceti, AR. 32 0 27', Deel. — 3° 40'; ogsaa Mira
kaldet, formedelst den forunderlige Lysverel, som forst blev
iagttaget ved denne Stjerne. Allerede i den anden Halvdeel
af det 17de Aarhundrede erkjendte man denne Stjernes Perio-
dicitet, og Boulliaud bestemte Periodens Varighed til 333 Dage;
imidlertid fandt man ogsaa tillige, at denne Varighed var
snart længere, snart kortere, samt at Stjernen, naar den var